Rundviserne talte hele tiden om tårnenes retningsløshed. Inden vi steg op i den rumlende, skramlende, foruroligende hurtige udvendige elevator uden på den næsthøjeste bygning i tårnkomplekset på Axeltorv, var jeg tilbøjelig til at afvise udtrykket som noget kunstnerisk indforstået arkitekt- mumbo jumbo, man ikke kunne bruge til noget i en almindelig avis for almindelige mennesker.
Men jeg havde nu ikke været længe indenfor i bygningen, før jeg måtte give dem ret. Man mister lynhurtigt ethvert begreb om, hvor man egentlig er i de rundede rum. Ikke sådan at forstå, at det er det rene hurlumhejhus, hvor du centrifugerer rundt og ikke aner, hvad der er op eller ned.




























