Bistroen Café Lillebror og natklubben Harvey tilbyder på fredag en dobbeltwhopper af et arrangement med spisning og musik med den hypede engelske producer og dj Call Super.
Inden koncerten på Harvey har man mulighed for at varme op med en menu, der er en smule ... anderledes. Man får tre snacks, en hovedret og en dessert, og blandt retterne bør man fremhæve tyrenosser med tatarsauce, torsk, græskar med ingefær og söl, og grisehoved med grillet brød og tilbehør.
Man kan bestille bord til to, fire eller seks, hvis man lyst til at få en velsmagende, men syret start på aftenen. Der er dog kun plads til 20 mennesker.
Der hører én øl med til menuen, som koster 350 kr, og aftenen starter kl. 21.00. Billetten giver desuden adgang til festen på Harvey i Kødbyen.
Call Super udgav albummet 'Suzi Ecto' sidste år, hvor musikbloggere og kritikere fra bl.a. Pitchfork luftede ideen om, at han måske er en af de få unge producere, der kan revolutionere lyden af technoscenen.
Det er overodnet set en tålmodig plade med masser af kriblende og kradsende digitale lyde, som skaber et mere atmosfærisk udtryk end den gængse techno, hvor fokus ligger på fire-slags tyskerfoden.
Her får du byens bedste burgere - og det er lidt en hemmelighed
fortsæt med at læse





























