En mærkelig kop te

En gang imellem giver det kun god mening at skue bandet på bandnavnet. I hvert fald i tilfældet Narcosatanicos, der tidligere på året fik det engelske musikblad NME til at nævne det det aarhusianske støjensemble i en umotiveret, men ganske veloplagt gennemgang over Europas underligste bandnavne. »They’re Danish, and I’m pretty sure that isn’t Danish«, som det så indsigtsfuldt lød fra artiklens ophavsmand. Musikken er dog pæredansk også selv om Narcosatanicos' voldsomt pågående og smådiabolske protopunk lyder som noget, der er undfanget i en tidløs, underjordisk hule omgivet af kaos, magma og generelt anarki. Komplet med lange skygger af begsorte mareridtsvokaler og en aggressivt humørsvingende saxofon, skal Narcosatanicos i hvert fald nok blæse taget af det aarhusianske spillested Radar lørdag aften.

En udknaldet sø af lyd

Australske Pond er som en uregerlig lillebror til landsmændene i Tame Impala, som med deres veloplagte og stærkt melodiske opdatering af sen-60’ernes syrerock har opnået en lige dele forbløffende og fortjent succes på verdensplan. Og lad det bare være sagt med det samme: Det gør Pond aldrig. Til gengæld når de endnu længere ud i afkrogene af den mere sprælske psykedeliske popmusik, og de har en uforudsigelighed over sig, som deres tjekkede storebror har lagt på hylden for længst. Ponds nyeste plade bærer den passende udknaldede titel 'Man, It Feels Like Space Again', og selv om de taber sutten ind imellem, er det deres bedste og mest sammenhængende plade til dato. Giv den et lyt, og flyv med ud i galaksen på tirsdag.