Der er godt nyt til fans af de bløde jazzstandarder.
Til sommer kommer den 88-årige jazzsanger Tony Bennett til Danmark for at optræde på plænen i Tivoli. Og med sig har han den 60 år yngre sangerinde Lady Gaga, som han sidste år indspillede albummet 'Cheek to Cheek' med.
Tony Bennett og Lady Gaga danser kind mod kind på nyt fællesalbumFans af Gaga skal ikke forvente hoftevredne dansehits som 'Alejandro', 'Poker Face' og 'Just Dance', men mere afdæmpede jazzstandarder som 'Nature Boy', 'It Don't Mean a Thing (If It Ain't Got That Swing)' og 'Anything Goes'.
Det er dem, Bennett og Gaga har indspillet sammen, og dem, de tager rundt og optræder med, i hvert fald hvis man skal følge setlister fra de tidligere koncerter.
Koncerten bliver afholdt 8. juli og kan opleves ved at løse billet til Tivoli. Hvis man vil se veteranen og hans yngre kollega helt tæt på, kan man for 600 kroner komme op foran i et aflukket område.
fortsæt med at læse



























