Tony Bennett og Lady Gaga danser kind mod kind på nyt fællesalbum

PARDANS. »Da Bennett hørte Gaga første gang, forudsagde han selvsikkert, at hun ville »blive større end Elvis«. Han kaldt hende også 'Poppens Picasso«, skriver The Sydney Morning Herald.
PARDANS. »Da Bennett hørte Gaga første gang, forudsagde han selvsikkert, at hun ville »blive større end Elvis«. Han kaldt hende også 'Poppens Picasso«, skriver The Sydney Morning Herald.
Lyt til artiklen

De er begge italiensk-amerikanere, signorina Gaga og signore Bennett. De er begge vokset op i New York City, og de har begge spillet jazz hele livet.

Lady Gaga vandt en stor jazzkonkurrence som 15-årig. Og Tony Bennett, ja han er en af vor tids største jazzsangere.

Så selvfølgelig har de to nu udgivet en jazzplade sammen.

'Cheek to Cheek' hedder albummet, hvor Lady Gaga og Tony Bennett har indspillet 11 jazzede fortolkninger af store amerikanske klassikere som 'It Don't Mean A Thing (If It Ain't Got That Swing)' og 'Sophisticated Lady'.

Og der er - hvis man spørger anmelderne - ikke helt så fjollet, som det måske kan lyde.

Det svinger (næsten) i anmelderland

Det danske musikmagasin Gaffa giver 4/6 stjerner og skriver:

»Når man tænker på Gagas mange forcerede forsøg på provokation de senere år, er dette nok hendes mest overraskende (og vellykkede) udspil siden 'The Fame Monster', mens Bennett holder sin gode stil ved lige og ikke afviger fra formen – med succes«.

Engelske The Guardian er også begejstret og giver 4/5 stjerner:

»Gaga og Bennett gør det helt simpelt - der er ingen radikale omfortolkninger, blot to dygtige vokalister, der har det sjovt sammen«.

Lady Gaga beholdt tøjet på i Dubai

Det amerikanske kulturmagasin Slant Magazine er dog ikke imponeret. Anmelderen beskriver 'Cheek to Cheek' som »glorificeret karaoke«, før han giver pladen 2/5 stjerner:

»Det er det ældste trick i bogen: I lyset af et nedadgående pladesalg og hastigt skiftende tendenser forsøger en tidligere popstjerne at øge hans eller hendes relevans ved hjælp af en mere populær og bedre sælgende musiker«, skriver anmelderen, som her refererer til Tony Bennett.

Frederik Kulager

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her