Den synthpop-baserede trio Future Islands fra Baltimore har eksisteret i snart ti år, men det er først inden for det seneste år, specielt siden udgivelsen af pladen ‘Singles’, at bandet har fået deres internationale gennembrud.
Da de spillede sangen 'Seasons (Waiting On You)' i David Lettermans show, gik forsangeren Samuel T Herrings hypermobile underkrop viralt, hvilket bidrog til bandets stigende succes. Nu turnerer de verden rundt og spiller hele tre koncerter i Danmark i august.




























