Højprofileret trommeslager samler drømmehold af håndplukkede musikere

Med hvad der ligner et drømmehold af håndplukkede musikere fra den danske musikscene, er trommeslageren Jeppe Gram atter på banen med den kvartet, der har været hans musikalske ’talerør’ igennem de seneste par år.

Her spiller han med ingen ringere end saxofonisten Fredrik Lundin, bassisten Nils Davidsen og pianisten Søren Kjærgaard. Og denne aften fejrer de udgivelsen af deres netop udsendte plade, der bærer titlen ’Liquid Sound’.

Den 38-årige Jeppe Gram har været en af de centrale yngre jazztrommeslagere herhjemme siden årtusindskiftet.

En teknisk højtprofileret og intelligent musiker, der ubesværet har skiftet mellem moderne jazzformer og mere rockprægede sammenhænge. Og som ydermere har vist sig at have en særlig tæft for at skrive musik. Ikke helt normalt for en trommeslager.

I oktober sidste år var Gram blandt de otte danske komponister, som havde skrevet og arrangeret et værk for bigband i forbindelse med storbandet The Orchestras projekt ’Komposium’, og i samarbejde med den amerikanske bigbandkomponist og arrangør Darcy James Argue.

Men faktisk har Gram i en del år plejet talentet for at komponere til de grupper, han har spillet i.

Både solist og komponist

Jeppe Gram er oprindelig fra Odense, hvor han som teenager spillede med gud og hvermand i Jazzhus Dexter. Midt i 90’erne flyttede han til København, hvor han uddannede sig på Rytmisk Musikkonservatorium. Og siden har han etableret sig i eliten af dansk jazz.

Han var bl.a. medlem af de banebrydende grupper Beautiful Day og Doctor Structure med henholdsvis Jakob Bro og Jacob Anderskov som hovedkræfter.

I 2002 startede han sin egen ganske hårdtslående gruppe, Gramski Beat. Han var desuden også medstifter af den filmisk drømmende kvartet Grammofunch med guitaristen Rune Funch.

Undervejs har han samarbejdet med og indspillet med så forskellige navne som Jens Winther, Malene Mortensen, Bandapart, Silhuette, Uffe Steen og Offpiste Gurus.

Nu er han imidlertid tilbage på Konservatoriet, hvor han – meget passende – går på solistlinjen med komponistspeciale.

Når lyden er flydende

Det fine ved Gram som musiker er ikke blot hans driftige og lydhøre evner som trommeslager, der spænder fra den luftigt nedtonede puls til det hårdt piskede beat. Jeppe Gram har også sans for melodi, form og afveksling. Han tænker i større kontekst, og han vil mere end blot at slå til søren.

Og med sit nuværende band kan han trygt hengive sig til musikken og være sikker på, at hans medspillere nok skal give ham både med- og modspil.

Den ’flydende lyd’ handler naturligvis om musikkens ganske åbne og søgende karakter. Det spændende ved den er, hvor den bevæger sig hen ...