0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jeppe Gram på det jævne

Den danske trommeslager har langt fra så stærk appel som sin inspirationskilde Paul Motian.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Anmeldelser, cd-jazz
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Anmeldelser, cd-jazz
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der hersker ingen tvivl om, at den danske trommeslager Jeppe Gram er dybt influeret af sin amerikanske instrumentkollega Paul Motian. Gram dyrker i sine kompositioner, der veksler mellem en fast og fri puls, en lignende elegisk tone, og den omstændighed, at guitaristen Jacob Bro optræder i begges gruppes, forstærker slægtskabet yderligere.

Hvad der ikke lykkes for Gram, er at give sin musik en lige så stærk appel som Motians. Cd'ens titelnummer, 'Uppsala', både indleder og afslutter pladen, og den første version, fremført af Bro, bassisten Ben Street og Gram, virker så løs i det, at end ikke temaet fremstår med vægt. Bedre går det i den anden udgave med et større ensemble, hvor altsaxofonisten Jesper Zeuthen agerer som det kraftcenter, omkring hvilket musikken kan samle sig, og her fornemmer man ligeledes, at Gram har noget at spille op til.

At Gram kan skrive simple, fængende temaer, giver cd'en flere eksempler på. I 'House Of Dreams' er det dog hans eget, stereotype spil, der trækker musikken ned på et ordinært plan.

Til gengæld er et gennemkomponeret nummer som 'Between The Walls', der vækker minder om gruppen Azimuth (John Taylor/Norma Winstone/Kenny Wheeler), et glimrende stykke musik. Tidsangivelser for de enkelte numre mangler, men den samlede spilletid er på knap 38 minutter. Ikke meget for en cd.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere