De fik pigehjerter over hele landet til at banke lidt hurtigere, da de under årets 'X Factor' tog seerne med storm. Siden er det kun gået fremad for Citybois, der nu er booket til at skulle varme op for et af verdens største boybands.
Når One Direction til juni måned går på scenen i Casa Arena i Horsens, bliver det nemlig de to unge Gentofte-drenge Thor og Anthon, der skal varme publikum op. Det skriver Live Nation i en pressemeddelelse.




























