Refshaleøen lægger igen i år hus (eller græs) til Uhørt! Festival, der fra 7.-8. august inviterer publikum en tur over kanalen til et tætpakket program med blomsten af dansk undergrundsmusik.
Intet mindre end 40 koncerter er der i år blevet plads til, og igen i år sætter festivalen fokus på bands og solister fra vækstlaget i Danmark - dem som har »engagementet, viljen, lysten og det nødvendige potentiale til at træde igennem«, som festivalen forklarer på deres hjemmeside.




























