»Vi ku' brænde penge af som KLF«, synger den danske rapper L.O.C. i singlen 'Noget dumt' fra 2012.
Og det er der en grund til, for i 1994 brændte Bill Drummond og hans makker i kunstnerduoen The K Foundation, Jimmy Cauty, en million britiske pund af på en husbåd på den skotske ø Jura. Pengene havde de to tjent med The KLF, der i starten af 1990'erne var en verdensberømt dancegruppe.


























