Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Lasse Kofod
Foto: Lasse Kofod

Könsförrädare. De svenske band er kendt for deres bidende politiske postpunk.

Koncert
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Interview: Svenske punkere går forrest i kampen for revolutionen

For postpunkbandet Könsförrädare er det pengene, som er skyld i det hele.

Koncert
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Selv om popmusikere som Medina og Mads Langer for nylig har udtalt sig om politik, er det svært at spore protesten i tidens danske musik.

I Sverige er det en anden sag. Her er musikerne aldrig holdt op med at synge om politik. Nyeste skud på stammen af svenske protestsangere er postpunkbandet Könsförrädare, hvis tekster handler om kampklædte betjente, tåregas og en ny revolution. De kan opleves torsdag 22. oktober på Atlas i Aarhus og fredag 23. oktober i Huset-KBH.

Revolutionen er ikke aflyst

'The revolution has not been cancelled’.

Okay, først og fremmest en indrømmelse: Det var faktisk ikke Könsförrädare, der fandt på, at deres motto skulle lyde sådan. Det var en af Roskilde Festivals evigt opfindsomme tekstforfattere, der sidste år skrev det i sin beskrivelse af bandet, der skulle spille på det års festival. Men den svenske postpunkkvartet har taget det til sig, og det har de gjort, fordi det er rigtigt. Fordi det giver mening for dem.

Revolutionen er nemlig ikke aflyst. Revolutionen er nødvendig. For det går snart sagt ad helvede til med mere eller mindre alt, mener Könsförrädare, og når det gør det, må man nødvendigvis forsøge at ændre på tingenes tilstand.

Hvad er det for en revolution, I går og pønser på?

»Well«, siger Måns Lundstedt, den ranglede trommeslager. »Vi er pessimister. Vi ser en verden, som er uretfærdig, og vi tror ikke på, at det går den rigtige vej. Men vi tror på, at vi bør stræbe efter, at det skal blive en bedre verden«.

Pessimister? Hvad er der da galt?

»Alt«.

Könsförrädare består af fire unge svenskere, som har kendt hinanden siden gymnasiet, og som nu er ved at finde fodfæste i en musikverden, som ikke er overbebyrdet af bands med så udtalte holdninger som deres. Den danske protestsang, der levede så smukt i 60’erne og 70’erne, vågnede for en kort bemærkning op igen i 00’erne, for den brede befolkning nok stærkest repræsenteret af dancehallsangerinden Natasja. Men da hun døde, døde protesten lidt med hende.

For øjeblikket ser vi en art vækkelse blandt popsangere som Medina, der i interviews er mere udtalte omkring det, der fejlagtigt kaldes flygtningekrisen. Men i selve musikken er protesten svær at spore.

I Sverige, fortæller Könsförrädare, er sagen en anden. Bands, der i deres tekster protesterer over det ene eller det andet, findes overalt i svensk musik. For eksempel blev den folkekære reggaemusiker og rapper Timbuktu sidste år politianmeldt for en sang, der beskrev, hvordan han havde lyst til at tæve Sverigsdemokraternas Jimmie Åkesson til uigenkendelighed.

Og på deres seneste album, ’Tigerdrottningen’, sang Sveriges nok største popband, Kent, om det skandinaviske fremmedhad. Så Könsförrädare er langtfra alene. Men lige nu er de blandt dem, som er mest eksplicitte politiske i deres tekster, der blandt andet handler om kampklædte betjente, tåregas og protester mod systemet.

»My head to the ground/ My throat in his hands/ Riot shields intact/ They stand ironclad/ Charging/ In any manner of preventive warfare/ They won’t protect us/ We must fight or hide«, synger de for eksempel i nummeret ’Blood Rush’ på deres nye album, ’End of History’, der udkom i september.

Hykleriske Sverige

Mange ser måske Sverige som en humanitær supermagt. Et land, som med åbne grænser og som et af de lande i verden, der giver højest ulandsbistand, gør meget for at hjælpe mennesker i nød. Det er også sandt, men det er ikke hele historien, mener Könsförrädare.

Politikerne i Sverige kan godt lide, siger bandet, at sammenligne Sverige med Danmark, fordi det får dem til at se godt ud. Kritikken af Danmark, også i forhold til den aktuelle situation, hvor regeringen skærer i ulandsbistanden og i diverse libanesiske dagblade indrykker annoncer om, hvor forfærdelig dårlig en idé det ville være at tage hertil for at søge asyl, er dog forfejlet.

»Folk kan godt lide at sige, at Sverige er meget bedre end Danmark, men det er så hyklerisk, for Sverige er en af verdens største våbenfabrikanter. Vi bidrager selv til krige, og vi er slet ikke så gode, som vi gerne vil se ud. Det er virkelig uheldigt, at den svenske diskurs giver Danmark så dårligt et ry«, siger Jannine Sandström, keyboard og sang.

»For selv om tingene er bedre, end de er i Danmark, bruger de svenske politikere det til at have noget at gemme sig bag. De kan altid sige, at det trods alt er bedre hos os end i Danmark«.

Paradokset Sverigedemokraterna, som i en nylig meningsmåling blev Sveriges suverænt største parti med 27,3 procent af stemmerne, er et håndgribeligt bevis på, at Sverige slet ikke er så godt et land, mener Könsförrädare.

»Sverigedemokraterna skal man se som et symptom på et større problem. At de har kunnet vokse frem, kommer fra noget. Sverigedemokraterna er farlige, fordi de giver indflydelse og et ståsted til fascistiske og racistiske synspunkter, og fordi partiet er blevet et symbol, som fascister og racister kan samles omkring. Folk, som før bare var racister og reaktionære for sig selv, kan nu finde sammen omkring partiet«, siger Robin Bernhardsson, bassisten.

Når alt kommer til alt, er det pengene, som er skyld i det hele, mener Könsförrädare.

»Hvis man har et kapitalistisk system, som sætter folk op mod hinanden, har man rammerne for konflikt. Hvis folk skal slås mod hinanden for penge og for social sikkerhed, er det meget nemt at skyde skylden for samfundets problemer på flygtninge og immigranter«, siger Robin Bernhardsson. Janinne Sandström tager over:

»Kapitalismen tilsiger, at man skal opnå noget, og bagefter skal man beskytte det og være bange for, at andre mennesker tager det. Frygt er farligt. Og i stedet for at fokusere på de store internationale selskaber, som er skyld i ulighed og så videre, fokuserer man på det menneske, der står uden for supermarkedet og tigger. Man tænker, at det er truslen, men det er det jo ikke«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tag fra de rige, og giv til de fattige

De fire venner og bandkammerater har altid været politisk engagerede. For dem er alting politik. Selv det, at de valgte hinanden som venner, da de gik i gymnasiet, var en politisk beslutning, siger de. To af de fire bandmedlemmer er kvinder, og også det er politik. Da de i gymnasiet i hjembyen, Luleå, som ligger langt oppe i Nordsverige, begyndte at spille, var modtagelsen »underlig«.

»Det var altid, som om det, piger gjorde, var ligegyldigt. Det var ikke lige så vigtigt, som når drenge gjorde det samme. Folk tog os ikke seriøst i starten«, siger Janinne Sandström. Måns Lundsted fortsætter:

»Og det var sådan nogle ting, som fik mig til at tænke på os som et projekt med et eller andet politisk aspekt«.

Hvis alt er galt, hvad ville I så ændre, hvis I fik chancen?

Måns Lundstedt: »Kun én ting?«.

Ja, lad os sige det.

»Man burde tage pengene fra de rige og dele dem ud blandt de fattige«, foreslår Janinne Sandström.

Så en omfordeling af rigdom?

»Absolut«, siger Robin Bernhardsson. »Jeg er især glad for sætningen ’No borders, no nations, stop deportations’ (motto for det europæiske autonome netværk No Border, red.). For øjeblikket er det jo især vigtigt. Vi burde lukke Frontex og omfordele de penge, vi bruger på programmet, sådan at uligheden i Europa blev formindsket«.

Hvordan kan musik ændre på noget af det her?

»Det kan det ikke, egentlig«, siger Janinne Sandström.

Hvorfor så prøve?

»Hvorfor gøre noget som helst? Alternativet er vel at lægge sig ned og dø«.

Man kan måske gå ud fra, at dem, I spiller for, alligevel er imod Jimmie Åkesson og Sverigedemokraterna. Føler I nogle gange, at I prædiker for koret?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Måske kan vi ikke gøre meget ved det, men når man prædiker for koret, kan man trods alt sørge for, at koret holder fast. I det hele taget er musik og kultur meget vigtigt for dannelsen af identitet i samfundet, tror jeg, og hvis man kan skabe en stærk venstreorienteret identitet i en selv og i de mennesker, man omgås, kan det være, det vokser. Det er det mindste, man kan håbe på«, siger Måns Lundstedt og tilføjer:

»Og så bliver de fascister, som så rent faktisk lytter til os, også konfronteret med, at de er fascister«.

Könsförrädare. 22. oktober på Atlas i Aarhus. 23. oktober i Huset-KBH.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Ibyen, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

IBYEN

Jens Hartmann Schmidt

Stor bydelsguide:  Sådan skal du bruge 10 timer i Københavns Hollywood

Casper Dalhoff

Stjernekok åbner nyt sted på Christianshavn:  Her er 5 ting, du skal spise og drikke i september

Martin Lehmann

Det bedste stambord, den klammeste kælder og den smukkeste park:   25 københavnere udpeger deres yndlingssted i byen

Tobias Nicolai/Tobias Nicolai

Ibyens store burgerguide:  Hvor spiser man Københavns bedste burger? Vi viser vej til 12 saftige bud

Ivan Boll

Henrik Palle guider:  Her finder du Københavns bedste antikvariater

Mads Elsøe (Arkiv)

Ibyens gadeguide:  Gammelt slumkvarter bobler af gode spisesteder

Martin Lehmann

Stor bydelsguide:  Sådan skal du bruge 10 timer i Københavns rå mutant-bydel på ydersiden af Nørrebro

Emma Sejersen

Velkommen til hovedstaden:   Den ultimative byguide til nye studerende i København

Erik Petersen

Hjælp, min ven skal giftes:  Den perfekte polterabend? Her er 12 anderledes ideer

Louise Herrche Serup

Mor er støjfølsom, far er nærig, og naturvin smager surt:   Her er 10 af de bedste forældrevenlige spisesteder i København

OLESEN PETER HOVE

Her er 20 af de bedste gratis oplevelser i København

Veras

Ibyen klæder dig på:  Her er de bedste loppemarkeder i København

Jacob Ehrbahn (arkivfoto)

Spis ude på budget:  Her er Københavns bedste, billige restauranter ifølge 11 kokke og madnørder

Hurra!  Hvor holder man en fremragende fødselsdag i København? Ibyen giver dig 12 stærke bud

Nanna Navntoft

Ibyen Cheap Eats:  Her er de 20 bedste serveringer i København, der gør dig mæt for max 100 kr.

Jens Dresling

Ibyen guider:  Der er keramik overalt. Besøg disse 5 små værksteder, hvis du vil se noget af det mest interessante

Maud Lervik

Den store karaoke-guide:  Hvad skal I synge? Og hvor? Ibyen og musikanmelderne guider

Mads Nissen

Spis billigt ude:   Her er 9 folkekøkkener i København

Louise Serup

Syv hyggelige boghandlere:  Her serverer de byens bedste læsestof til kaffen

Jens Dresling

Guide:   Her er Københavns bedste museumscafeer

Nyheder