Sørgesang. Det var Katinka, der sang 'Kringsatt av fiender', da tusinder af danskere i november samledes foran den franske ambassade for at mindes ofrene for terrorangrebet i Paris.
Foto: Peter Hove Olesen

Sørgesang. Det var Katinka, der sang 'Kringsatt av fiender', da tusinder af danskere i november samledes foran den franske ambassade for at mindes ofrene for terrorangrebet i Paris.

Koncert

Katinka slår benene væk under lytteren med underfundig lyd

Bandet Katinka skaber lyd med en elkedel, en støvsuger og foden af en lampe.

Koncert

En gang imellem dukker en ny stemme pludselig op med evne til at fortælle historier på en måde, så mange får lyst til at lytte. Sådan en stemme har Katinka Bjerregaard.

Som sanger, sangskriver, ukulelespiller og frontfigur i bandet Katinka trækker den 24-årige københavner uvilkårligt øjne og ører til sig, når hun står på en scene.

En del har oplevet hendes sange på mindre spillesteder eller hørt hende i radioen. Nogle så hende og bandet spille ved den DR-transmitterede uddelingen af kronprinsparrets priser i oktober.

Adskillige tusinde oplevede hende synge både sin egen musik og Nordahl og Edvard Griegs ’Kringsatt av fiender’ ved mindehøjtideligheden foran den franske ambassade i København to dage efter terrorangrebet i Paris i starten af november.

Og når P6 Beat rocker i Koncerthuset i morgen, er Katinka selvskreven til at være blandt de optrædende efter tidligere i år at have vundet KarriereKanonen 2015.

Der er en så færdig lyd over Katinka og numre som ’Du rejser’ og ’Asker du her’, at man skulle tro, der var tale om et band, der havde øvet sig målrettet i årevis.

Men i virkeligheden er gruppen Katinka blevet til ved lidt af et tilfælde, fortæller Katinka Bjerregaard en eftermiddag i produceren og guitaristen Simon Asks hjemmestudie af en lejlighed på Nørrebro:

»I 2012 kom jeg herop til Simon i lejligheden for at spille lidt sammen med ham – egentlig mest for sjov. Vi kendte kun hinanden en smule gennem en af mine veninder, der er hans ekskæreste. Jeg var nyudklækket sangskriver, der mest sad hjemme hos mig selv med min ukulele og en masse rim og følelser, og jeg havde ikke tænkt, at mine sange skulle være noget særligt. Det var ikke et seriøst projekt for Simon og mig i begyndelsen. Men vi havde det så sjovt med at spille sammen, at vi blev ved«.

Lyden af et hårspænde

Lige nu sidder Simon Ask som så ofte før ved sit elektroniske instrumentbræt, hvor han udvikler og producerer musikken til Katinka Bjerregaards sange. Nær et vindue står et klaver. Ved siden af det sidder Katinka Bjerregaard med sin ukulele i armene. Når et spørgsmål irriterer hende, rynker hun panden i to markante udråbstegn. Når hun taler om noget, hun er glad for, smiler hele ansigtet.

Med nøje arrangeret pandehårsbølge, høj hestehale og nederdel har Katinka Bjerregaard en vis blidhed over sig. Med en lille sølvpiercing over hagen, en tatovering på en underarm og spraglede strømper har hun også en munter råhed over sig.

Og så har hun altså det der særlige sangtalent. Når hun synger »du har parkeret din stilhed her hos mig«, lukker man instinktivt ørerne op. Nogle har fortalt Katinka, at hendes sange får dem til at tænke på tidlig C.V. Jørgensen eller Sebastian og i alt fald 1970’ernes danske sangskrivning. Samtidig gør Simon Asks instrumentering og produktion, at lyden af Katinka også er nutidig. Som Simon Ask siger:

»Moderne elektronisk musik og mere drømmeagtige store musikuniverser som hos Pink Floyd eller Sigur Rós er det, jeg tænder på«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hverken Pink Floyd, Sigur Rós eller andre har nu nogensinde anvendt præcis de instrumenter, som Simon Ask bruger. I stedet for at downloade lydene af forskellige former for trommer og slagtøj fra nettet finder Simon Ask ting, der efter at været gennem hans sampler kan gengive lyden af en lilletromme eller forestillingen om en stemning. Og hidtil er det især inde i sin egen lejlighed, at han har fundet frem til de lyde, Katinka indeholder.

For eksempel er et hårspændes klikken blevet til en stortromme i musikken. Med på Katinka-sange som ’Forgroninger’, ’Ukendte digte’ og ’Før jeg mødte dig’ er også lyde, der stammer fra en støvsugers summen, et løbende brusehoved, en åben skrivebordsskuffe og en metallisk lampefod, der engang har tilhørt Simon Asks oldemor. Simon Ask forklarer selv, at han har en mani med at gå omkring og banke til alting for at finde ud af, hvilken lyd han kan få ud af det.

Kastet ud i koncerterne

Resultatet bliver mindre perfekt og mere menneskeligt, end det ville have lydt, hvis Simon Ask havde hentet lydene på nettet. Og det passer til sangenes følsomme dansksprogede univers, fortæller Katinka Bjerregaard:

»Musikken får den der hjemmelyd, vi gerne vil fange vores lyttere med. Sådan giver jeg lov til, at man kommer med ind i et privat rum, hvor jeg lukker op for mig selv. Vi vil gerne have, at musikken er nærværende og lidt intim«, siger hun og tilføjer: »Fordi jeg synger på dansk, kommer sangene tæt på. Jeg har faktisk prøvet at skrive på engelsk, men så er det, som om jeg holder følelserne ude i strakt arm. Jeg kan ikke finde ud af at gøre det ærligt på engelsk. Til gengæld kan jeg ikke finde ud af ikke at gøre det ærligt på dansk. Og det er vigtigt for mig, at det er ærligt«.

I halvandet år mødtes Simon Ask og Katinka Bjerregaard en gang imellem for at spille og nåede efterhånden op på at have lavet fire numre. Et af numrene fik en ven fra Danmarks Radio lov til at høre. Og pludselig blev Katinka spillet i radioen.

Lucas Rundblad og hans bas kom med i bandet, Marie Hageltorn Christiansens korstemme blev tilføjet, og så fik Katinka en opfordring fra Danmarks Radio til at optræde ved et arrangement med kvindelige sangere.

Og sådan kom Katinka Bjerregaard til at optræde for første gang i 2014:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»På forhånd tænkte jeg ved mig selv: Hvad nu, hvis jeg ikke kan lide at stå på en scene og kaste mine følelser ud til verden? Hvad nu, hvis verden ikke passer godt på dem? Men vi aftalte, at hvis jeg ikke brød mig om det, stoppede vi projektet. Men jeg var vild med det! Jeg føler mig rigtig godt tilpas på en scene med det samme. Det med at synge sit eget, hvor man lige præcis ved, hvordan tonen skal lægges, og man ved, hvor éns hænder skal være ...«.

Ved siden af musikken er Katinka Bjerregaard i gang med at læse til lærer. Hverken studiet eller noget andet har dog helt samme betydning, som det havde for godt et år siden:

»Jeg husker det, som om jeg også havde et liv før, men lige nu fylder musikken rigtig meget. Mit hoved er altid ved sangene. Jeg kan ret godt lide, at vi startede bandet ved en tilfældighed, og det er sjovt at tænke på, at noget, der begyndte helt tilfældigt, kan blive så stort«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

IBYEN