»Hey Skanderborg – er I med mig?«.
Lærke Emilie står på scenekanten og rokker til basgangen, der buldrer ud af de store højttalere. Hendes lyserøde strømpesokker vipper i takt til trommeslagerens bag hende, og hun fjerner to korte, hvide gardiner af lyst pagehår, der adskiller hendes ansigt fra mikrofonen.
To transportkasser agerer publikum og stirrer tomt tilbage på hende fra hver sin side af gulvet. Ved et bord midt ude i lokalet sidder scenecoach Kristian Koch og taster stikord ind på sin iPad, mens han kaster blikke op på scenen.
»Hvor er det fedt at være her«, fortsætter Lærke Emilie og sender et vedholdende blik til hver af de to transportkasser, mens hendes to bandmedlemmer på trommer og keyboard bygger nummeret op.
