Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Cool. På trods af sin unge alder har Little Simz fået rosende ord fra flere af de største rappere, heriblandt Kendrick Lamar og Kanye West.

Koncert
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Interview: Little Simz bringer nerven tilbage i grime

Hiphoppen har fået en ny konge i Little Simz, hvis dystre grimenumre hyldes af anerkendte rappere som Kendrick Lamar og Jay-Z.

Koncert
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En superheltinde.

Det er det første, som falder mig ind, når jeg skal beskrive den 21-årige britiske grimerapper Little Simz. Siden hun som blot 14-årig begyndte at producere sine egne projekter, har hun med en blanding af det dystre, det fragmenterede og det elektronisk trippede skabt sin helt egen underverden.

En underverden, hvor hun er heltinden, der både kæmper med verdens ondskab og sine egne indre dæmoner.

En af Little Simz’ superevner er tydeligvis hendes flair for produktioner. Hendes numre lyder som noget fra et postapokalyptisk tegneserieunivers. Der noget decideret dystert over hendes produktioner. Noget nærmest hypnotiserende og dystopisk.

Og den lyd er der mange, som godt kan lide. Siden Little Simz i oktober sidste år udgav sit debutalbum, ’A Curious Tale of Trials and Persons’, på sit eget pladeselskab, Age:101 Music, har hiphopgiganter som Snoop Dogg, Jay-Z, A$AP Rocky, Kanye West og Schoolboy Q rost hende til skyerne. Kendrick Lamar har sågår erklæret, at Little Simz »might be the illest doing it now« – det er hiphop for, at hun er ret dygtig til det, hun laver.

Læs også

I en ellers mandsdomineret hiphopverden insisterer Little Simz’ tekster på kvinders ret til at sidde samme sted, som mænd må sidde. Som hun synger i nummeret ’Persons’ fra debutalbummet:

»Everybody knows that I’m king now/Do you hear that? Women can be kings«.

Et nervesystem

Little Simz – eller Simbi Ajikawo, som hun egentlig hedder – er født og opvokset i Islington i det nordlige London i en tid, hvor den britiske hiphopgenre grime gik fra gadehjørnerne og direkte ind på de verdensomspændende hitlister.

I 1990’erne og starten af 00’erne var den første bølge af grime et tiltrængt alternativ til den amerikanske højkonjunkturhiphop i 00’erne, og musikken havde en kæmpe indvirkning på Little Simz, der fra 9-års alderen kunne mærke, at musikken og det kreative tiltalte hende.

»Som barn lyttede jeg til navne som So Solid Crew og Miss Dynamite – alle dem, der viste unge mennesker som mig, at det er muligt at være fra en lidt mere beskeden baggrund og stadigvæk få et gennembrud og blive indflydelsesrig«, fortæller hun i telefonen fra London.

Da grimen kom frem i slutningen af 1990’erne, havde den en markant anderledes lyd og fremtoning end den amerikanske hiphop, som ellers havde præget hitlisterne. Den var mere flabet og intern, mere elektronisk, mere antændt og mere anarkistisk.

Læs også

Den nye britiske hiphopgenre begyndte for alvor at gøre sig bemærket ved årtusindeskiftet, hvor amerikanske rappere bogstaveligt talt havde deres formuer i munden og mest rappede om damer og diamanter. Hiphoppen savnede sit nervesystem, og det var lige netop nerver, som grime kom på banen med.

Grimemusikken trådte sine første spæde skridt på de ulovlige piratradiostationer rundt omkring i London i 1990’erne og start-00’erne – særligt i den sydøstlige del af byen.

Grime var en slags modkultur, der tog elementer fra dubstep, house, ravekulturen og den britiske garagemusik og uundgåeligt påvirkede lyden af engelsk popmusik. Blandt genrens første store navne var Dizzee Rascal og Wiley.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men grimefesten punkterede i slutningen af 00’erne, i hvert fald uden for Storbritannien. Måske fordi finanskrisen ramte verden, og den amerikanske hiphop tog guldtænderne ud af kæften og generobrede tronen med navne som Kanye West og Jay-Z i front.

Nu er en ny britisk generation imidlertid klar til at definere grime i et nyt årti og udfordre den amerikanske hiphop. Sammen med navne som Skepta, Stormzy og Lady Leshurr har Little Simz fået sat genren tilbage på dagsordenen og verdenskortet igen. Og ligesom den første bølge er den nye grime inspireret af den elektroniske musik, der dominerer de engelsk hitlister. En lyd, som Little Simz også dyrker.

»Jeg bliver inspireret af afrobeat, reggae, hiphop og R’n’B fra de tidlige 00’ere og UK garage (en britisk elektronisk genre, der blandt andet er kendetegnet af hurtige beats, red.). Jeg er en kæmpe lydnørd, når det kommer til produktioner, og jeg er enormt detaljeorienteret. Nogle gange er det en decideret forbandelse. Hvis jeg for eksempel er på en natklub, sker det tit, at jeg pludselig ikke kan slippe tanken om, at kick-lyden er alt for høj, eller bassen hamrer for meget, selv om jeg egentlig bare burde nyde min aften i byen«.

Oj, det her er London!

I modsætning til den amerikanske hiphop er grime en genre, som er forlovet med natklubberne. Derfor kan grime lyde som elektriske ladninger. Som noget, man kan få stød på. Og genren hænger uløseligt sammen med London. Som grimemusiker repræsenterer man sin by eller sin bydel, og dialekten er frimærket, der sidder fast på posten til omverdenen.

»Oj, det her er London, og vi har vores egen slang«, siger den nærmest.

Blandt grimemusikere er der da også en vis stolthed over at komme fra London, fortæller Little Simz.

»Jeg tror, det er en slags livsstil. Der er en stor identitet for os i, at grime og garage har rødder i London, og at vi har ejerskab til musikken, det betyder meget. Så det føles rart at se genren brede sig til hele verden«.

Læs også

Siden Little Simz udgav sit debutalbum, har flere store pladeselskaber og også hendes berømte fans bejlet til hende. Men Little Simz vil ikke samarbejde med de store for enhver pris.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er vigtigt for mig at følge min mavefornemmelse. Jeg vil ikke bare gå efter de hurtige penge, jeg vil opbygge relationer. Jeg vil gerne kunne mindes de samtaler, jeg har haft med dem, jeg har samarbejdet med, og kemien imellem os, når jeg lytter til et track. Kemien skal skinne igennem musikken. Det skal ikke bare være, fordi vores respektive managere har bragt os sammen, det bryder jeg mig ikke om«, forklarer hun og tilføjer så:

»Musik og kunst er forbindelser mellem mennesker, og jeg vil gerne være venner med dem, jeg arbejder sammen med. Jeg vil have et kontinuerligt samarbejde med dem, hvor der sker en udvikling. Det er bare den slags kunstner, jeg er«.

Little Simz. 17. jan. Pumpehuset, Kbh. V. 18. jan. Atlas, Aarhus.

Læs mere:

IBYEN

Jens Hartmann Schmidt

Spis! Drik! Se!  Sådan skal du bruge 10 timer i Københavns Hollywood

Casper Dalhoff

Stjernekok åbner nyt sted på Christianshavn:  Her er 5 ting, du skal spise og drikke i september

Martin Lehmann

Det bedste stambord, den klammeste kælder og den smukkeste park:   25 københavnere udpeger deres yndlingssted i byen

Tobias Nicolai/Tobias Nicolai

Ibyens store burgerguide:  Hvor spiser man Københavns bedste burger? Vi viser vej til 12 saftige bud

Ivan Boll

Henrik Palle guider:  Her finder du Københavns bedste antikvariater

Mads Elsøe (Arkiv)

Ibyens gadeguide:  Gammelt slumkvarter bobler af gode spisesteder

Martin Lehmann

Stor bydelsguide:  Sådan skal du bruge 10 timer i Københavns rå mutant-bydel på ydersiden af Nørrebro

Emma Sejersen

Velkommen til hovedstaden:   Den ultimative byguide til nye studerende i København

Erik Petersen

Hjælp, min ven skal giftes:  Den perfekte polterabend? Her er 12 anderledes ideer

Louise Herrche Serup

Mor er støjfølsom, far er nærig, og naturvin smager surt:   Her er 10 af de bedste forældrevenlige spisesteder i København

OLESEN PETER HOVE

Her er 20 af de bedste gratis oplevelser i København

Veras

Ibyen klæder dig på:  Her er de bedste loppemarkeder i København

Jacob Ehrbahn (arkivfoto)

Spis ude på budget:  Her er Københavns bedste, billige restauranter ifølge 11 kokke og madnørder

Hurra!  Hvor holder man en fremragende fødselsdag i København? Ibyen giver dig 12 stærke bud

Nanna Navntoft

Ibyen Cheap Eats:  Her er de 20 bedste serveringer i København, der gør dig mæt for max 100 kr.

Jens Dresling

Ibyen guider:  Der er keramik overalt. Besøg disse 5 små værksteder, hvis du vil se noget af det mest interessante

Maud Lervik

Den store karaoke-guide:  Hvad skal I synge? Og hvor? Ibyen og musikanmelderne guider

Mads Nissen

Spis billigt ude:   Her er 9 folkekøkkener i København

Louise Serup

Syv hyggelige boghandlere:  Her serverer de byens bedste læsestof til kaffen

Jens Dresling

Guide:   Her er Københavns bedste museumscafeer

Maud Lervik

Ingen gramseri. Ingen racisme. Ingen diskrimination. Er det her fremtidens natklub i København?

»Man bliver grinet af eller får en kommentar som: »Slap dog af, jeg synes bare, din røv er god, tag det som et kompliment«

Inger Christine Løwe

»Jeg ved, at kommentarerne vil komme, for mit tøj vil af nogle blive opfattet som et råb om opmærksomhed«

Peter Hove Olesen

Rundspørge:  Kvinder overvejer, om de kan forsvare sig med nøgler og paraplyer, når de færdes alene om natten

Nanna Navntoft

Sådan svarer du igen:   Råb »kogte gulerødder!« til dem, der chikanerer dig i nattelivet

Philip Davali/Philip Davali

Send os dit tip:  Hvordan skaber vi et tryggere natteliv?

Peter Hove Olesen

Guide:  Her er 3 københavnske klubber med safer space-politik

Peter Hove Olesen

Natklub-ejer:  »Det største problem, vi har, er at mænd ikke kan opføre sig ordentligt, er for fulde eller for nærgående«

Peter Hove Olesen

Mød Club Mafia:  20 unge patruljerer byens natklubber. De er færdige med diskrimination, sexisme og racisme

Olivia Loftlund

38 organisationer tager afstand fra Distortion-leders status­opdatering:  Vi føler os ikke trygge til jeres gadefest

Joachim Adrian

Distortion-leder undskylder:  Jeg forsøgte at være sjov, og det gik helt galt

Anmeldelser