Vil du med til indendørs havefest?

SYNG. Katinka er et af de navne, som optræder på Pumpehuset fredag.
SYNG. Katinka er et af de navne, som optræder på Pumpehuset fredag.
Lyt til artiklen

Du ved, at det er ved at blive sommer, når Pumpehuset rykker musikken ud i Byhaven, den lille hyggelige gårdhave, som gemmer sig inde bag hegnet i den stille ende af Studiestræde.

Musikredaktøren: »Smukfest ligner en helt igennem forudsigelig succes«

Helt der er vi som bekendt ikke endnu, selv om sneen er smeltet, og vejret igen flirter med de tocifrede temperaturer.

Men havestemning kommer der alligevel til at være i Pumpehuset fredag aften, når Byhave-konceptet for en stund rykker indenfor på spillestedet med grønne planter, stærke sommerdrinks og økopilsner præcis ligesom dem, du plejer at tylle i dig ude på brostenene.

Heja Norge!

Blandt de ni upcoming navne, som står på scenen ved den indendørs havefest, er Katinka, som sidste år gjorde opmærksom på sig selv med både singlen ’Rundt & Rundt’ og en fin version af ’Kringsatt av fiender’ ved mindehøjtiden for ofrene for terrorangrebet i Paris i november.

Roskilde Festival føjer 21 navne til programmet

Du kan også opleve blandt andre det norske rockkollektiv Fjorden Baby! og den københavnske sangerinde Soho Rezanejad, som tidligere har leveret vokal til folk som Kasper Bjørke og Lust for Youth og nu er klar til et gennembrud som solist.

Dørene åbner kl. 19 fredag aften, og første band går på en halv time senere.

Vinterbyhaven. 29. jan. Pumpehuset, Kbh. V. Tilmeld dig arrangementet på Facebook(eksternt link).

Louise Skov Andersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her