Okay, vi indrømmer det. Forårsvejret har opført sig sådan lidt narrefisseagtigt i år. Først vil det ikke. Så vil det helt vildt gerne. Og så trækker det alligevel lidt i land igen.
Wonderfestiwall inviterer til gratis gadefest på NytorvMen det er altså forår! Og snart er det også sommer. Du ved, den der flygtige tid i det danske kalenderår, hvor man kan sidde udenfor efter kl. 18 uden at iføre sig uld, drikke dåsebajere på en trappesten uden at blive ramt af blærebetændelse og høre musik under åben himmel uden at bekymre sig om regn (næsten).
Det' gratis
Og selv om temperaturerne ikke helt kan bestemme sig for, hvad de vil, er sæsonen for udendørskoncerter altså gået i gang. I sidste weekend fandt årets første gratis søndagskoncerter på Nemoland sted, og programmet fortsætter denne weekend med r’n’b-håbet Anya og popsangerinden Aura, som har haft stor succes i Tyskland og Frankrig siden gennembruddet med ’Geronimo’ i 2011.
Spilleplanen til Distortion Ø er klar - til dem, der er trætte af teenagere, tis og technoLørdag åbner Pumpehuset atter en gang sin Byhave, som sommeren over præsenterer koncerter med især danske navne ude under skyerne. Ved åbningsfesten kan du blandt andet feste til lyden af elektropopbandet Noréll, og i næste uge byder Byhaven blandt andet på livemusik med altpop-bandet IRAH og garagerockorkestret Klub 27. Alle koncerter er gratis.
Sydlandsk stemning
Gratis er det også, når der er popupmusik på Kalvebod Bølge. Det sker på lørdag, og arrangørerne lover sydlandsk stemning. Om de kan holde det, ved kun DMI, men sikkert er det, at blandt andre Kasper Bjørke og Lulu Rouge står for musikken, og at der vil være food trucks, kølig vin og loungemøbler, som man kan slænge sig i. Du ved, ligesom på Ibiza.
Anya og Aura. 22. maj kl. 18-22. Nemoland, Christiania, Kbh. K.
Åbningsfest. 21. maj kl. 17. Byhaven, Pumpehuset, Kbh. V.
Bølgen. 21. maj kl. 12-21. Kalvebod Bølge, Kbh. K.
fortsæt med at læse




























