Der kommer helt sikkert nogle lyde, som bare opstår den aften. Som er helt unikke lyde«, siger den danske saxofonist Mette Rasmussen i telefonen fra sin lejlighed i Trondheim om den koncert, hun skal spille i Jazzhouse 6. juli.
»Helt unikke lyde ...«. Det er jo et ganske generøst løfte at komme med som bandleder, men i Mette Rasmussens tilfælde tror man hende.
Dels fordi den unge konservatorieuddannede saxofonist igennem de senere år har opnået internationalt ry for at være vild og vildt god til at smadre samtlige forudsigelige, skabelonagtige musikstrukturer med sine improvisationer. Dels fordi hun møder op i Jazzhouse med sin atypisk instrumenterede Mette Rasmussen Quintet, der ud over hende selv består af fire andre improvisationsmusikere: to på trommer og to på bas.
Lidt som en dobbelt trio
Bassisterne er svenskerne Johan Berthling og Torbjörn Zetterberg. Trommeslagerne er briten Paul Lytton og tyskeren Paul Lovens. Mette Rasmussen samlede projektet i november 2015, da hun skulle spille på festivalen Sound of Stockholm. Ved den lejlighed sad Raymond Strid ved det ene trommesæt i stedet for Paul Lovens. Men ideen bag Mette Rasmussens Quintet var den samme, som den er i København, siger hun:
»Jeg tænkte, det kunne være fedt at samle to bassister og to trommeslagere og så mig. Det er lidt som en dobbelt trio, og det giver et interessant spænd«.
I det traditionelle trioformat ville der blot være én trommeslager og én bassist foruden Mette Rasmussen. I sådan en opstilling ville bas og trommer forholde sig til hinanden på en mere klassisk måde, end de kommer til i Jazzhouse, hvor rytmesektionen vil folde sig ud på en meget mere kompleks måde:
»Nu skal de to trommeslagere både forholde sig til bassisterne og til hinanden. Der opstår mange forskellige trio- settings i selve kvintetten, hvor jeg på en måde står i midten af det hele. Der kommer alle de her lag af kommunikation, af lag af lyd og af strukturer, som på en måde helt naturligt af sig selv fordobles på grund af instrumenteringen. Og så er de her musikere bare rigtig gode til improvisation. De spiller så åbent og frit, som det kan blive. Der kan ske utrolig meget med musikken i kvintetten«.
Mette Rasmussen har haft fast base i Trondheim i nogle år, og med tiden er der sneget sig en lille charmerende nuance af syngende norsk ind i tonefaldet hos den jyskfødte musiker. Når hun er hjemme i Trondheim, spiller hun ofte i forskellige sammenhænge i byen. Det er nu sjældent, hun er i Norge længe ad gangen. Aftenen før interviewet er hun kommet hjem fra en turné i hele Europa med det svenske stororkester Fire Orchestra. Og dagen efter interviewet flyver hun til Canada for at turnere med guitaristen Tashi Dorji og percussionisten Tyler Damon.
De øver sig slet ikke
I det hele taget spiller hun i mange forskellige sammenhænge mange steder i verden, men nyder alligevel at have sin lejlighed i Norge:
»At leve på vejene bliver en livsstil, når man gør det meget. Men derfor er det alligevel supervigtigt at have et hjem og kunne være i sit øvelokale, hvor man kan nørde og tjekke nye ting ud«.
Det er ikke muligt at skrive, hvordan koncerten i Jazzhouse med den store rytmesektion og den fantasirige og både barske og poetiske træblæser bliver.
Kvintetten med de fem garvede improvisationsmusikere har foreløbig kun spillet sammen den ene gang i Stockholm i slutningen af sidste år, og de skal ikke øve, før de samles i Jazzhouse:
»Som oftest øver man ikke som band forinden, når man spiller improvisationsmusik. Vi mødes bare til soundtjek på dagen, og så spiller vi en koncert om aftenen. Det, der er vigtigt ved sådan nogle koncerter, er også publikums energi. Det er en meget stor del af koncerten. Jeg kan ikke på forhånd sige, hvad vi spiller og hvordan. Vi spiller jo ikke egentlige numre. Men jeg tror, at musikken kommer til at svinge fra freejazz til noget mere opbrudt og distorted, intenst og varmt, idéskabende og nuanceret. God energi!«.
Mette Rasmussen Quintet kan opleves i:Jazzhouse 6. juli. Samme sted, samme aften spiller også Oba Loba.
fortsæt med at læse
