Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
På vej. Siden KarriereKanonen har Nick Sway brugt sin tid på at skrive nye numre, samle et band og forberede sig på at skulle spille et 45-minutters sæt. Det sker i dag på Smukfest i Skanderborg.
Foto: Anders Rye Skjoldjensen

På vej. Siden KarriereKanonen har Nick Sway brugt sin tid på at skrive nye numre, samle et band og forberede sig på at skulle spille et 45-minutters sæt. Det sker i dag på Smukfest i Skanderborg.

nyheder_wide
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Jeg bliver tit sammenlignet med Bob Dylan. Det har jeg ikke noget imod«

Han sover på gulvet hos en venindes bedsteforældre og har det vildt over at bo i en storby. Men Nicklas Mortensen er også manden bag musikeraliasset Nick Sway, der efter at have vundet sidste års udgave af KarriereKanonen er et af dansk musiks største unge håb. I eftermiddag spiller han til Smukfest.

nyheder_wide
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nicklas Mortensen gik i 7. klasse den dag, hvor han fik nok.

Siden han som seksårig flyttede med sin familie til Birmingham, havde han været bagud i skolen. Først var det, fordi han ikke talte lige så godt engelsk som sine britiske klassekammerater. Og da familien efter syv år vendte hjem til Vejle, kunne han ikke tale dansk længere, fordi hans forældre havde insisteret på, at han og hans søster også skulle tale engelsk derhjemme, mens de boede i England.

Så Nicklas Mortensen var vant til at gå i skole nærmest hele tiden. Mandag til fredag havde han timer sammen med sine klassekammerater, og om søndagen knoklede han videre sammen med en privatlærer.

Indtil den dag i 7. klasse, hvor han altså fik nok.

»Jeg sagde til mine forældre: »Nu gider jeg ikke det her længere! Nu vil jeg gøre min egen ting«. På det tidspunkt var jeg lige begyndt at skrive sange og spille guitar, og jeg havde fundet ud af, at det var en ny måde, jeg kunne udtrykke mig på, når det blev for svært på dansk. Det er nederen at få dårlige karakterer i alle fag, så man bliver glad, når der er noget, der virker. Og det gjorde musikken«, fortæller Nicklas Mortensen omtrent seks år efter, at hans forældre gik med til at fyre privatlæreren på den betingelse, at han skulle gøre noget seriøst ved det der musik.

Vi sidder i en forhave et sted i Kartoffelrækkerne, hvor Nicklas Mortensen har lejet sig ind på et gulv hos en venindes bedsteforældre. Værelset er kun hans i en måned. Så skal han videre til noget andet. Hvad ved han ikke endnu. Men han drømmer om en dag at finde et sted, hvor han ikke behøver at pakke sin guitar sammen, fordi klokken er 23, og de andre skal sove.

På mange måder minder Nicklas Mortensen om enhver anden 19-årig, som netop er flyttet til København efter en barndom i provinsen. Han er vild med, at hans nye by er fuld af muligheder, samtidig med at man kan cykle til alting. Han møder hele tiden nye mennesker, som måske en dag bliver hans venner. Og når man spørger ham, hvad hans yndlingssted i København er, fortæller han, at han har det fedt i Nyhavn.

Og så er der alligevel noget, som adskiller Nicklas Mortensen fra alle de andre. Det der musik, som hjalp ham dengang, hvor skolen drillede, er nemlig hængt ved, og i dag er han et af dansk musiks mest lovende navne. Som Nick Sway – der er sammensat af hans kælenavn Nick og ordet Sway, som stammer fra en sang med det britiske band The Kooks – vandt han sidste år DR’s talentkonkurrence KarriereKanonen, som tidligere har ført navne som The Minds of 99 og Marie Key ud i verden, og i begyndelsen af 2017 kommer hans debutplade på gaden. Men først skal han lige spille til Smukfest i eftermiddag.

Foto: RYE SKJOLDJENSEN ANDERS

Birmingham i blodet

Når Nicklas Mortensen griber sin akustiske guitar og begynder at synge, lyder han ikke særlig dansk. Mange har sammenlignet ham med Bob Dylan – nok mest på grund af guitaren og krøllerne, der ligner noget fra coveret til ’Blonde on Blonde’. Men det er især den britiske indierock, som har inspireret Nicklas Mortensen. The Kooks, Arctic Monkeys og The Libertines var nogle af de navne, som blev spillet i radioen dengang, da han stadig boede i Birmingham med sin søster og sine forældre. Og deres uprætentiøse og umiskendeligt britiske rocklyd har Nicklas Mortensen taget med over i sin egen musik.

»Jeg tror ikke, jeg havde lavet musik, hvis jeg ikke havde boet i England. Jeg havde i hvert fald ikke lavet den her slags musik. Det er nok noget med, at jeg har gået og savnet min gamle by, og så har musikken ligesom været en gateway tilbage til den følelse, jeg havde, da jeg boede derovre«.

Nicklas Mortensen skulle lige til at begynde i børnehaveklasse, da hans forældre fik lyst til at prøve at bo et andet sted end Vejle. Valget faldt på Birmingham, fordi hans far kunne få arbejde der, og fordi han og moren havde fundet et hus i en hyggelig forstad, som de engang for længe siden havde forelsket sig i.

Nicklas Mortensen faldt hurtigt til i det nye land, lærte engelsk og fik nye venner. Men da han var 13 år, flyttede familien hjem til Vejle igen. Og så var det, at Nicklas Mortensen skulle til at lære dansk igen.

»Jeg måtte starte med de mest basic ting. Sådan noget som at tælle til 100. Og så ellers prøve at komme så godt med, som jeg kunne. Det var en udfordring. Fordi jeg ikke var så god til dansk, var det svært for mig at følge med i de andre fag. Undtagen musik. Det og fodbold var det eneste, jeg kunne finde ud af«.

Nicklas Mortensen fik lært dansk. Men skolen var stadig ikke ligefrem hans favoritsted. Han nåede at gå i gymnasiet i et par måneder. Så droppede han ud.

»Der var mine forældre ikke så glade. Men jeg kunne se, at det ikke var mig, så jeg gad ikke bruge mere tid på det. I stedet besluttede jeg mig for at satse fuldstændig på musikken. Jeg lavede et skema, så jeg vidste, hvad jeg skulle nå hver dag. Det er jo altid en kamp mod dovenskaben«.

Er du da doven?

»Nej, egentlig ikke. Men hvis man gerne vil noget, må man altså prioritere det og ikke bare beslutte sig for at se vennerne i stedet for. Man er nødt til at have nogle mål«.

Et af Nicklas Mortensens første mål med musikken blev at vinde KarriereKanonen. Han sendte nummeret ’Out of sight’, som han havde indspillet med en lokal producer, ind til konkurrencen, og så gik det slag i slag.

Når pigerne vil sige hej

Først blev han fremhævet som Ugens Kanon, hvilket gav ham airplay på P3. Så blev han udvalgt til at spille på Spot Festival i en slags semifinale sammen med ti andre. Og til sidst gik han videre til finalen på sidste års Smukfest, hvor pigerne sang med på ’Out of sight’, og han til sidst blev udnævnt til vinder af det hele sammen med Katinka og Klub 27.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Bagefter kom der en hen til mig og sagde: »Hey, Nick. Der står altså nogle piger derude, som gerne vil sige hej til dig«. Der var sket så meget den dag, som jeg lige skulle kapere, så jeg havde det altså lidt stramt med det. Men jeg ville heller ikke være ham, som ikke sagde hej, så jeg gik derud og sagde tak, fordi de var kommet og sådan noget. Men jeg skal sgu lige vænne mig til den slags. Det er, som om folk står og venter på, at man skal sige noget bestemt«.

Kan du ellers mærke, at pigerne er blevet mere interesserede i dig, efter du har vundet KarriereKanonen?

»Ja, nogle gange skriver de til mig på Facebook. Jeg svarer dem altid. Hvis ikke det bliver for mærkeligt. Der var engang nogle, som skrev, at hvis jeg nogensinde kom til København, måtte jeg skrive, så vi kunne mødes. Men det gjorde jeg ikke. Hvis unge piger vil have en perception af, hvem Nick Sway er, skal de have lov til at have det, uden at jeg blander mig«.

Siden KarriereKanonen har Nicklas Mortensen brugt sin tid på at skrive nye numre, samle et band og forberede sig på snart at skulle spille et 45-minutters sæt på Smukfest. Indtil videre har han ikke følt sig helt klar til at møde verden med sin musik. Der skulle bedre numre til. Men nu er han ved at være der, hvor han føler, at hans materiale er godt nok. Måske så godt, at han en dag kan få opfyldt drømmen om at optræde på Orange Scene på Roskilde Festival.

»Og så drømmer jeg helt klart også om udlandet. Det er, som om alle lytter til det samme herhjemme. Så kommer Minds of 99 med en ny plade, og så lytter alle til det, indtil der kommer noget nyt, som alle hopper med på. Den lyd, som jeg har, er der ikke så mange, der dyrker. Så det kan godt være svært at være Nick Sway i Danmark«.

Foto: RYE SKJOLDJENSEN ANDERS

Nick Sway: Her er musikken, der har formet mig

The Kooks: ‘Inside In/Inside Out’ (2006)

»Hele England lyttede til indie, da jeg boede der, og det var ikke usædvanligt, at et indieband lå nummer et på hitlisterne. Et af de bands, som jeg lyttede rigtig meget til, var The Kooks. Jeg var meget fascineret af, at de kunne bruge en akustisk guitar til at lave rockmusik med«.

Jamie T: ’If You Got the Money’ (2006)

»Den her sang var et rigtig stort hit i England. Han er en cool fyr, som spiller både bas og guitar og synger så hurtigt, at han næsten har en rappers flow. Hans accent er virkelig karakteristisk. Det lyder nærmest, som om han kommer fra den by, som jeg boede i. Han har nogle virkelig stærke tekster. Tekster er også noget, jeg selv tænker meget over, når jeg laver musik. Mine sange handler meget om kærlighed, for det synes jeg er rigtig spændende at skrive om. F.eks. har jeg en sang, som hedder ’Oh, Miss Sarah’, som handler om en pige, som jeg var meget forelsket i, da jeg skrev sangen. Vi blev aldrig kærester. Men jeg fik da lavet en sang om det. Andre gange er det lidt mere tilfældigt, hvad jeg skriver om. Det kan være, at et navn eller en følelse bare passer godt til et guitarstykke. Så gør man en lille ting fra ens liv større, end den i virkeligheden var«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jake Bugg: ’Jake Bugg’ (2012)

»Det var vildt fedt, da han kom frem from nowhere med den her plade fuld af gode sange. Han var bare en fyr fra Nottingham, som man kunne møde på gaden. Og jeg er jo egentlig bare en fyr fra Birmingham. Så hvis han kan blive stor, kan jeg også. Jeg er meget inspireret af Jake Bugg, selv om hans lyd er meget mere country end min. En af mine store drømme er at møde ham en dag og skrive nogle numre sammen med ham. Det kunne blive et fucking fedt samarbejde«.

Bob Dylan: ’Bringing It All Back Home’ (1965)

»Jeg er kæmpe fan af Bob Dylan. Det her var den første af hans plader, jeg begyndte at lytte til, men han er altid spændende, og man kan dykke mega meget ned i hans tekster. Det gode er, at man kan høre hans musik en gang og få en ting ud af den. Og når man så hører den igen, får man noget helt andet ud af den. Ligesom med en god film. Jeg bliver tit sammenlignet med Bob Dylan. Det har jeg ikke noget imod. Men jeg synes, at der har været meget fokus på, at jeg er solist. Når jeg er ude at møde branchefolk, siger de altid: »Nå, vi har hørt, du skal være den nye Bob Dylan«. Og det er slet ikke tilfældet. Jeg vil hellere have et band«.

Læs mere:

IBYEN

Ibyen guider:  Her er 20 af de bedste gratis oplevelser i København

Ibyen guider:  Hvor skal man spise is i København denne sommer? Her er 13 virkelig gode bud

Caféen Snacks & Blues på Guldbergsgade på Nørrebro i København.

Ibyen Cheap Eats:  Her er de 20 bedste serveringer i København, der gør dig mæt for max 100 kr.

Herman H.J. Lynges antikvariat på Silkegade i indre København er Skandinaviens ældste antikvariat.

Henrik Palle guider:  Her finder du Københavns bedste antikvariater

Ibyen klæder dig på:  Her er de bedste loppemarkeder i København


    Anmeldelser af forskellige madboder på Københavns nye madmarked Reffen på Refshaleøen. 

Få overblik:  Her er oversigten over alle Københavns madmarkeder

»Må man ta' hunden med sig ind i himlen...?«. Ibyen guider til byens bedste karaokedestinationer.

Den store karaoke-guide:  Hvad skal I synge? Og hvor? Ibyen og musikanmelderne guider

Der er masser af folkekøkkener i København. Vi guider til 9 af dem.

Spis billigt ude:   Her er 9 folkekøkkener i København

På Darcy's Kaffe i Blågårdsgade på Nørrebro er både kaffen og læsestoffet værd at komme efter.

Syv hyggelige boghandlere:  Her serverer de byens bedste læsestof til kaffen

På Restaurant Trio i Axel Towers er udsigten god, selv når man sidder på tønden.

Guide til Københavns tag­restauranter:  Her kan du spise, drikke og ... ja, tisse med en udsigt

Kafeteria på Statens Museum for Kunst
er bare én af byens nye forbedrede museumscafeer.

Guide:   Her er Københavns bedste museumscafeer