Når du har været hjemme for at placere din nyindkøbte heliumballon i sikkerhed, kan du fortsætte til Nørrebro, hvor landets eneste kaktusbutik åbnede for et halvt år siden.
Cecilie Krawack, den ene af de tre indehavere, fortæller, at butikkens placering i Jægersborggade er fordelagtig for dem: »Det bliver lidt ligesom i gamle dage, hvor man gik ned til de forskellige små nichebutikker – hér går man hen og køber en kaktus, dér går man hen og køber karameller«.




























