Koreoograf. Tilman O'Donnell vil vende op og ned på, hvad ballet kan.
Foto: Melissa Kühn Hjerrild

Koreoograf. Tilman O'Donnell vil vende op og ned på, hvad ballet kan.

Scene

Radikal koreograf vender op og ned på, hvad en ballet kan være

Tilman O’Donnell har for Den Kgl. Ballet skabt en anderledes koreografi. For ballet kan også handle om kulturpolitik

Scene

Tilman O’Donnell står og kigger ud over korpset af kongelige balletdansere. Helt atypisk sidder de ned med et nodestativ foran sig og ligner mest af alt et orkester med ham som dirigenten. Kun antallet af drikkedunke, veltrænede lemmer og turnerede fødder vidner om dansernes noget mere fysiske hverdag, når der normalt springes og laves piqué i træningssalen på Det Kongelige Teater.

Yderst i flokken sidder Alba Nadal. Ryggen er rank og skulderbladene blottet i den stramme trikot. Tilman O’Donnell dirigerer hende i gang, ikke med at danse, men med at fremsige en sætning hentet fra den franske filosof Alain Badiou. Så knipser alle danserne unisont fire gange, inden de hæver armene i en bue over hovedet og sænker dem langsomt igen. Bagerst klinger Stephanie Sahlgren rytmisk på en triangel, mens Sebastian Kloborg trutter i et lokkekald. »The time. Our time (...)«, reciterer danserne i kor. »(...) is the time for a third stage«.

Prøven er en af de allerførste på forestillingen ’In Life & Love & So On’ af den tyskamerikanske danser og koreograf Tilman O’Donnell. Det spritnye værk er en del af Den Kongelige Ballets Dans2Go-program, som i år også inkluderer den hvide akt fra balletklassikeren ’Svanesøen’. Forestillingen har lang vej endnu, men tiden er kort til premieren 22. oktober. Alligevel sidder Tilman O’Donnell roligt og gumler på en croissant, da jeg et par dage efter prøven møder ham på Café August B til en snak om hans utraditionelle koreografi.

En koreograferet koncert

»Jeg opfatter det som en koreograferet koncert«, karakteriserer han sit værk. »Jeg arbejder med det samme som i klassisk koreografi. Det ser bare anderledes ud. Der er en masse rytme, talekor, puls, dynamikforskelle, kanon og repetition. Stemmen er det materiale, vi arbejder med, men bare fordi vi taler, betyder det ikke, at vi ikke bruger kroppen. Jeg beder danserne om at tage alt det, de plejer at gøre, trække stikket ud og sætte det ind igen i en kontakt, som er lige ved siden af. De danser meget her, så udfordringen for dem er at danse på en anderledes måde«.

Selve indholdet i forestillingen bygger på afhandlingen ’From Logic to Anthropology’ af Alain Badiou. I den beskriver han sin teori om dialektik og filosofi og foreslår en ny måde at tænke på – i stedet for negationens begrænsende og fastlåste fokus på at definere præcis, hvad der er sandt og falsk, burde mennesket hellere benytte sig af affirmationens åbne og påvirkelige tilgang.

»Alain Badiou beder os om at arbejde på at se anderledes på tingene, og det, tror jeg, er noget, som vi er blevet stadig dårligere til i vores kultur lige nu. Vi har virkelig brug for at huske på, at andre ting er mulige både i forhold til vores kroppe, sociale relationer og også rent politisk«, siger Tilman O’Donnell.

»Som kunstner og som menneske er det fantastisk at dykke ned i sin krop og fornemme, hvad der sker først ... i stedet for med det samme at sige: Jeg vil ikke det her, og skubber det fra sig. For mig starter denne her bekræftelse i kroppen, hvorefter den spreder sig til sociale relationer, så til grupper og til sidst til større kredse«.

Når politik fastlåser kulturen

Han fremhæver den danske kulturkanon som et godt eksempel på, hvad der sker, når negationens måde at tænke på kommer langt nok i den politiske sfære. Derfor overvejer han også at inddrage den i forestillingen, men så tidligt i prøveforløbet er intet dog sikkert endnu, understreger han.

»Jeg fandt ud af, at tre af scenekunstens forestillinger i kulturkanonen bliver opført her (’Sylfiden’, ’Etudes’ og ’Enetime’, red.), så der startede min interesse for at undersøge, hvad der sker med de værker, når vi kanoniserer dem. I det sekund bliver de for mig et meget fastlåst objekt, og det objekt har et specifikt formål, som er at sprede en meget vag idé om, hvad det vil sige at være dansk og menneske i al almindelighed«.

I Tilman O’Donnells øjne er Danmark og resten af Europas lande ved at miste deres fornemmelse for den identitet, de har haft i en lang periode. Når den går tabt, er det eneste tilbage at gribe fat i ideen om et lineært og forsimplet kulturideal. Derfor opstår der forskellige former for politik, hvis formål er at fastlåse kulturen og gøre den til en ting, og »det er farligt«, konstaterer han.

»Så kan man tænke: Kulturkanonen er jo bare en liste over balletter og operaer, som en eller anden har skrevet, hvad er der så slemt ved det? Jeg siger bare, at vi har en historik i Europa for at gøre det her, og det ender ikke særlig godt«.

Selv har Tilman O’Donnell aldrig rigtig tilhørt en bestemt kultur. Derfor tager han også tit sig selv i at stå udenfor som en evig outsider og klø sig i håret over de mange forskellige kulturer, han efterhånden har mødt i sit job som travl turnerende danser, og derfor er han også blevet skarp til at tyde dem.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Med en tysk mor og en amerikansk far har hans baggrund altid været splittet, fortæller han. Men det var også netop rodløsheden, der gjorde, at han i en meget tidlig alder lærte at omstille sig og ikke lade sig begrænse af faste forestillinger om, hvem han var, og hvad der var muligt.

»Da jeg var barn, ville jeg ikke tale tysk, men min tyske mormor sagde til mig, at hvis jeg ikke talte til hende, ville hun heller ikke kunne forstå mig. Jeg begyndte at tale i det øjeblik. Det lå der allerede, hun skulle bare sige: Enten har vi et forhold, eller også har vi ikke«.

Med en klassisk baggrund fra The National Ballet School i Toronto og samtidig en stor interesse for moderne kunst har Tilman O’Donnell altid været vant til at stille spørgsmål til sin egen tradition. På samme måde beskriver han årene som danser i The Forsythe Company i Frankfurt som et laboratorium i aldrig at føle sig sikker på, hvad dans og koreografi kan indbefatte.

»Man skal blive ved med at stille spørgsmål til både sine kollegaer, arbejdet, materialet og til sig selv. Hvordan kan vi gøre det anderledes?«, siger han. »Det har mit arbejde som danser og koreograf nok altid handlet om«.

Der er en grund til at bruge ordet

Med ’In Life & Love & So On’ eksemplificerer Tilman O’Donnell tydeligt sin måde at tænke anderledes på. Ikke alene sidder balletdanserne ned ved nodestativer som et orkester. Det vanlige hierarki på scenen er også brudt ned ved at iklæde samtlige dansere de samme joggingsæt og hvide Adidas-sko i stedet for tutuer, trikoter og tåspidssko, så de smelter sammen som »en sanselig gruppe«.

Derudover har Tilman O’Donnell valgt at give danserne orkestrets plads i forgrunden af scenen. I forhold til rummet er det en lille forskel på halvanden meter, skønner han, men »på grund af hele strukturen og historikken omkring institutionen er det normalt ikke muligt for den enkelte at bytte plads med den anden«.

Som en sidste, men vigtig ting har Tilman O’Donnell valgt, at ord skal udgøre selve materialet i forestillingen, og det er der en ganske særlig grund til, forklarer han:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Så vidt jeg ved, er de her dansere aldrig blevet spurgt om deres mening om de forestillinger, som er med i kulturkanonen. Men det er deres kroppe, som skaber dem. På den måde bliver de kulturkanonens ejendom, og det synes jeg ikke er i orden. Jeg vil gerne give plads til, at de kan danse ordene og på den måde formidle relationen mellem negation og affirmation«.

Han håber, at han med sit arbejde som koreograf kan prikke til folk og minde både danserne, sig selv og publikum om, at tingene kan være anderledes, og at det nogle gange er så simpelt som at rykke et menneske halvanden meter frem.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Ibyen, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce