Ka’ du ikke høre det? Så lyt dog for satan! Der er en melodi ... på bunden af det hele. Hør, der var den igen, den kommer nu, slentrende gennem byen, syngende og fløjtende.
Det handler – stadig – om at finde melodien. Måske er der slet ikke så langt fra vores egen tid til dengang i 1930’erne? En verden og en hverdag, som på en gang var præget af krise og frihedstrang. Følelsen af at have fået nok. Drømmen om at skride fra det hele. Selv om det jo var lettere både sagt og sunget.






























