»En ond og vanskelig debat«, siger den norske dramatiker Kristofer Blindheim Grønskag om den etiske konflikt, som hans prisvindende stykke ’Kinder K’ handler om. Et par venter deres første barn, men fostervandsprøven viser, at noget afviger fra normalen. Skal de fjerne fosteret eller indstille sig på at føde et barn med en defekt? Hvis de, som de fleste, vælger abort, bliver de en del af det, der efterhånden ligner en systematisk udryddelse af børn med Downs syndrom.
Nærmer nutidens genetiske selektion sig dermed de eutanasi-programmer, som nazisterne praktiserede over for de såkaldt uværdige liv? Stykket modstiller nutidens unge par med historien om den spæde dreng Gerhard Herbert Kretschmar, der 4 måneder gammel blev det første barn, der i 1939 blev aflivet i nazisternes medlidenhedsdrabs-program. Han manglede begge fødder og den ene arm og var derudover blind og epileptisk.
