Hvad er godt teater for dig?
»Det skal være underholdende – og det kan være i form af grin såvel som gråd. Desuden har en god forestilling ofte nogle elementer i sig, som værner om teatrets virkemidler og unikke mulighed for at røre publikummet i salen i det givne øjeblik«.
»For mit vedkommende er det de dramatiske situationer og forløb, hvor man skal presse sine egne grænser ud i nogle ekstremiteter, som er enormt spændende. Sidste år spillede jeg ’Andronicus’, hvilket var en af de fedeste oplevelser, jeg nogensinde har haft. Det var en både meget voldsom og voldelig forestilling, men den havde et klart budskab og gav masser af næring til både krop og sind. Det var fedt!«.






























