Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Det er ikke et problem, at man laver en tv-serie som 'Skam' til teaterm mener klummeskribent Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen.
Foto: Louise Herrche Serup

Det er ikke et problem, at man laver en tv-serie som 'Skam' til teaterm mener klummeskribent Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen.

Scene
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politikens anmelder: Teatret er langt fra at være i krise, når scenekunsten låner historier fra film og tv

»Teatrets lån fra popkulturen, andre genrer og kunstarter er lige præcis ikke i sig selv udtryk for teatrets krise. Men derimod for, at teatret heldigvis beskæftiger sig med kriserne i verden«, skriver Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen i sin klumme om popkultur på teaterscenen.

Scene
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Grease på Nørrebro Teater, 1994. Det var ikke den første teateroplevelse, men nok den største. Jeg havde ikke set filmen, men jeg havde et sært og ømt forhold til min mors lp med soundtracket fra den.

I lang tid hørte jeg den slet ikke.

Jeg havde det i det hele taget lidt snigeren med min mors plader, som jeg sådan skulle passe på. Jeg magtede at smugle pladen fra reolen i stuen, ned ad gangen og ind på mit værelse. Det at tage pladen ud af dens cover, lægge den på pladespilleren og overhovedet nå til at betjene pickuppen var til gengæld forbundet med alt for stor ærefrygt for både den sarte mekanik og pladens ejer.

'Grease', en uudtømmelig kilde til stenet fryd og afstresning fra livet som barn

Jeg betragtede altså bare billederne på coverets inderside. Stills fra filmen. Fotos af Olivia Newton-John, John Travolta og alle de andre; jeg vidste endnu ikke, hvilke roller de spillede.

Jeg vidste ikke, hvad kronologien var mellem de forskellige optrin, billederne viste, men min forventning var, at det var en fantastisk historie. Det var nok. Jeg var rigeligt beskæftiget med at forestille mig alle de mulige historier, der kunne knytte sig til de overraskede, vrede og grinende ansigter og dansende kroppe på billederne og siden til sangene, da jeg endelig begyndte at smuglytte til dem.

Men så i 1994 tog vi altså 5’eren til Nørrebro og så den magiske musical.

Jeg sad og måbede i mørket, og bagefter fik jeg en T-shirt – sort med ’Grease’ i lysende røde bogstaver på – og jeg fik cd’en med de danske sange fra forestillingen. Den hørte jeg. Meget.

Da jeg senere fik filmen på vhs og hjemmet en videomaskine, jeg rent faktisk turde betjene, tog min hidtil så sublimerede ting med ’Grease’ helt overhånd.

Jeg satte videobåndet på hver eneste dag efter skole: låse op, af med tasken, klappe hunden, ud i køkkenet, varme et par flutes fra frost, smør på, video på, sidde og glo. Måske spole frem til en yndlingsscene, lige se den en gang og en gang til.

’Grease’, en uudtømmelig kilde til stenet fryd og afstresning fra livet som barn.

Et lille kvart århundrede senere kom ugen, da teaterversionen af tv-serien ’Skam’ havde premiere.

Ligesom ’Grease’ er ’Skam’ en følelses- og forviklingsfuld, men også festlig og fællesskabsfejrende fortælling om gymnasielivets op- og nedture. I seriens sidste sæson brød de langt om længe også ud i fællessang. John Lennons ’Imagine’, selvfølgelig!

’Skam’ er bare et af sæsonens mange eksempler på, at teatret henter historier fra film og tv.

Ingmar Bergmans ’Scener fra et ægteskab’ spiller på Det Kongelige, hvor også von Triers ’Riget’ er på vej. Og så er der Chaplins ’Diktatoren’, Susanne Biers ’Brødre’, ’Efter brylluppet’ og ’Elsker dig for evigt’, Hitchcocks ’De 39 trin’, og der er ’Fucking Åmål’ og ’Rocky’.

Nogen vil måske se det som et udtryk for, at teatret er i krise. For at man falder på knæ for en populærkultur, som, håber man, kan trække et bredere og yngre publikum til, og for at teatrets egenart som kunstform er truet.

Teaterversionen af ’Skam’ er måske ikke verdens bedste. Det, at man overhovedet laver en tv-serie til teater, er til gengæld et ikkeproblem.

Filmen ’Grease’ var baseret på Broadway-musicalen fra 1972, men hverken når trafikken mellem teater, film og tv foregår i musicalregi, eller når film og tv baserer sig på teater, er det genstand for bekymring. Tag bare ’Skam’ med alle dens Shakespearereferencer.

Historisk er det i det hele taget et nyere fænomen at skelne så skarpt mellem høj- og lavkultur, som vi gør, når vi opfatter teatret som fint og tv som trivielt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er det, i et endnu længere perspektiv, også at skelne skarpt mellem kunstarterne. En del af teatrets kunstneriske egenart er endda netop, at det samler de andre kunstarter i sit eget hybride udtryk: billedkunsten i scenografien, litteraturen i ordet, dans, musik osv.

I det lys er den folkelige og forkætrede musicalgenre nærmest helt eksemplarisk for teatret som kunstform. Ikke overraskende er det da også en del af den populærkulturelle tendens i tidens teater at bruge musicalagtige elementer af sang og show.

Det ser vi ikke bare i Martin Lyngbos teaterversion af ’Skam’, men også, da han som i sidste sæson fortolkede ’Hamlet’, og vi ser det i Elisa Kragerups klassikerfortolkninger på nationalscenen.

I et andet stykke, der havde premiere i denne uge, bruger Tue Biering boksefilmen ’Rocky’ som afsæt for en brutal og udfordrende undersøgelse af den højreradikale taber som tidens nye politiske helt.

Det er der også masser af effekter og affekter, men ikke meget musical over. Alligevel viser både teenagernes kriser i ’Grease’ og ’Skam’ og bokserens i ringen vel hen til større kriser i det sociale, i de fællesskaber, vi lever i?

For så burde det være klart: Teatrets lån fra popkulturen, andre genrer og kunstarter er lige præcis ikke i sig selv udtryk for teatrets krise. Men derimod for, at teatret heldigvis beskæftiger sig med kriserne i verden.

Læs mere:

IBYEN