»Som barn havde jeg en opfattelse af, at ingen historier handlede om mig. Langt op i min opvækst har jeg manglet og savnet noget at kunne spejle mig i. Nogle historier om for eksempel at være født i Danmark, men ikke blive set som dansker, fordi jeg ikke var hvid. I mit tilfælde fordi min far er fra Iran«.
»Første gang jeg oplevede en virkelighed, jeg for alvor kunne genkende fra min egen opvækst, var, da jeg så den danskegyptiske kunstner Zaki Youssefs forestilling ’Jeg hører stemmer’. Den skildrer netop det med at have to nationaliteter og mærke splittelsen mellem ’os’ og ’dem’ og fremmedfjendskheden i det hele taget på sin egen krop. Det var i 2015, jeg så den. Det var også stort, da Yahya Hassan brød igennem med sine digte«.
