Nu bringer han også kunsten ind i hverdagen, når hans bidrag til udstillingen ’Trust’ udstilles i et pizzeria, hvor kunsteliten bydes på pizza og Faxe Kondi i stedet for bobler og kanapeer.
Torben Ribes arme flagrer på hver sin side af fladskærmen, der hænger i et hjørne på væggen. For en kort stund ser det ud, som om skærmen er hans hoved. Bagpå roder han febrilsk med de ledninger, der i øjeblikket har den fulde magt over, om udstillingen af hans seneste værk, kunstfilmen ’Untitled (Scrambled Programme)’, bliver en realitet.




























