Forskellen mellem dette maleri af Olaf Rude af en gade i Gudhjem og så den gade i London, af Vilhelm Hammershøi, som vi omtalte i Ibyen sidste torsdag, udgør ikke mindre end en hel verden. Og årsagen er ikke kun, at Gudhjem som by overhovedet ikke minder om London, selv ikke i turistsæsonen. De to skildringer af byer repræsenterer to vidt forskellige måder at opfatte og gengive en rumlig verden på.
For hvordan afbilder en maler tre dimensioner, når han i sit billede kun har to til sin rådighed? Skal han fortsætte med at bruge centralperspektivet, som realisterne gjorde, og som kunstnere havde gjort siden starten af 1400-tallet? Eller skal han folde siderne i enhver rumlig eller kubisk form ud, så de kan analyseres og anskueliggøres uafhængigt af hinanden? Det var sådan, franskmanden Georges Braque og spanieren Pablo Picasso begyndte at gøre det i begyndelsen af 1900-tallet. Dermed viste de vejen mod en ny frihed.
