Danske landmænd sprøjter ikke alene deres marker mere og mere. De midler, de bruger, er de seneste år også blevet markant farligere for miljøet og menneskers helbred. Det viser en ny statistik over brugen af sprøjtemidler, som Miljøstyrelsen offentliggør i dag. Som noget nyt har styrelsen for første gang kortlagt udviklingen i giftigheden af de stoffer, landbruget bruger. Den viser, at stoffernes miljøbelastning fra 2007 til 2011 er steget med 35 procent.
LÆS OGSÅ Dom: Det er i orden at anklage landbruget for forurening
»Det er meget bekymrende, at forbruget ikke falder som forventet«, siger Philippe Grandjean, forskningsleder i miljømedicin på Syddansk Universitet.
Risiko for forurening af grundvandet Ifølge Philippe Grandjean kan sprøjtemidlerne især føre til skade på nervesystemet og kønsudviklingen.


























