I dag stod Banedanmark-direktøren Jan Erik Schneider-Tilli skoleret foran Folketingets Transport- og Trafikudvalg.
Jan Erik Schneider-Tilli har været direktør for Banedanmarks såkaldte Signalprogram i lidt over syv måneder. Siden marts har han stået i spidsen for det 19,6 milliarder kroner dyre projekt, som skal erstatte det ældgamle signalsystem, der står langs de danske jernbanestrækninger. Han er manden, der skal sikre, at passagerne årligt kommer til at slippe for omkring 790.000 timers forsinkelser, som skyldes signalfejl.


























