Kronisk syge står på venteliste i årevis

Handikappede med kroniske sygdomme må vente i måneder og år på at blive behandlet på et af landets specialsygehuse med særlig ekspertise inden for blandt andet lammelser, hjerneskader, sklerose, epilepsi og polio. I den seneste opgørelse fra april ventede over 1.600 mennesker på behandling, og i de værste tilfælde må patienterne være tålmodige i op til tre år. Specialsygehusene, der drives af foreninger og fonde, vil gerne tage flere patienter. Men midlerne, de får tildelt af staten, er utilstrækkelige i forhold til den voksende efterspørgsel. Og hverken regioner eller kommuner er glade for betale mere, end de er forpligtet til. Tværtimod oplever hospitalerne oftere at få nej, end da amterne stadig eksisterede. Risiko for aldrig at komme i job igen På Vejlefjord Neurocenter frygter administrerende direktør Stig Thomasen, at patienter med hjerneskader risikerer at vente så længe, at de aldrig kommer ind på arbejdsmarkedet igen, fordi genoptræningen går i gang for sent: »Vi har haft en kraftig nedgang i patienter efter strukturreformen. Før havde vi 128-130 patienter om året, fordi amterne var mere villige til at betale ud over rammen. Nu har vi 70-80 patienter om året, og knap 90 vælger lige nu at stå på venteliste, fordi de ikke føler, de kan få optimal behandling andre steder. Nogle venter op til to år«, siger direktøren, der gerne tog 200 patienter ind om året, hvis der fulgte flere penge med. I fjor slog en række specialsygehuse sig sammen i en forening, fordi de følte sig truet på livet. Bekymringen opstod efter et notat fra Danske Regioner, hvor det bliver anbefalet, at sundhedsloven laves om, så regionerne får færre forpligtelser til at bruge specialsygehusene. Argumentet er, at en stor del af specialsygehusenes arbejde består i genoptræning og dermed er et kommunalt ansvar. Patienter gidsler i strid mellem kommuner og regioner Flemming Christensen, formand for foreningens bestyrelse og direktør for Epilepsihospitalet Filadelfia, har eksempler på patienter, der ikke har kunnet komme i gang med behandling, fordi de havner i en strid mellem kommune og region: »Hvis regionerne kan skubbe ansvaret over til kommunerne, så gør de det. Men kommunerne foretrækker at behandle patienterne i kommunalt regi i stedet for at købe ydelser hos os, selv om deres tilbud ikke er specialiseret nok«. Regioner ønsker ændring af loven Formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Ulla Astman (S), bekræfter, at regionerne ønsker en lovændring. »Jeg er ked af, at folk er kommet i klemme, men det er ikke os, der har lavet strukturreformen. Loven er uklar og bør laves om. Det er op til sundhedsministeren at tage de nødvendige skridt«. DF’s sundhedsordfører Liselott Blixt ønsker også klarere regler og kræver en større statslig bevilling til sygehusene. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) kunne i går ikke kommentere sagen.