Østre Landsret har skærpet straffen til den nu forhenværende dommer, der blev afsløret med børneporno på sin computer, og som udvekslede det ulovlige materiale med andre. Juristen blev idømt ubetinget fængsel i fem måneder. Han var ikke selv til stede under retsmødet. Den Særlige Klageret har tidligere afsat manden fra hans stilling i retsvæsenet. Han var dommer ved Sø- og Handelsretten i København. Rent ubetinget fængsel To af domsmandsrettens seks medlemmer stemte for at forhøje straffen over forhenværende dommer Jørgen Als Andersen til seks måneders ubetinget fængsel. Derimod var det en enig domsmandsret, der ændrede byrettens delvist betingede dom til rent ubetinget fængsel. Tidligere har retten i Lyngby gjort tre af de fem måneders fængsel betinget af, at den forhenværende dommer går i sexologisk behandling. Forsvarer John Petersen talte for at gøre hele straffen betinget af en sådan sexologisk behandling. Præventivt hensyn Men retsformand Carsten Haubek slog fast, at overtrædelser af straffelovens børneporno-paragraf som det klare udgangspunkt skal straffes med ubetinget fængsel. Udgangspunktet er en følge af skærpelsen af strafferammen for børneporno fra 2003. »Der må antages at ligge generalpræventive hensyn bag, og der foreligger ikke i denne sag særlige omstændigheder, som gør, at udgangspunktet om ubetinget fængsel kan fraviges«, sagde retsformanden. Afsat som dommer Landsretten stadfæstede, at den 52-årige jurist frakendes retten til at drive advokatvirksomhed i et år. Den Særlige Klageret har tidligere i år afsat Jørgen Als Andersen som dommer, idet hans handlinger med børneporno gjorde ham »uværdig til den agtelse og tillid, som dommerhvervet forudsætter.« Han har anket dommen til Højesteret. Retten så bag lukkede døre et lille udsnit af børnepornografiske filmsekvenser fra den tidligere dommers computer. 13 timers filmklip Det fremgik efterfølgende, at flere af filmklippene med en samlet spilletid på 13 timer og 26 minutter viste børn udsat for grov vold og nedværdigende behandling. Sekvenserne blev hentet ned af andre brugere i 1271 tilfælde. Dertil indeholdt eksdommerens computer 664 børnepornografiske billeder, som blev hentet ned af ligesindede i 6469 tilfælde. Distribution af børneporno skærpede straffen Det var netop distributionen til tusindvis af andre, som var sagens mest skærpende omstændighed, mente anklager Niels Carstensen. Dommeren blev afsløret i december 2003 efter et tip fra Scotland Yard. Han gik straks frivilligt i behandling og har siden haft 60 timers samtaleterapi hos en psykolog, fremhævede hans forsvarer. Han forklarede, at dommeren ikke var til stede under ankesagen, fordi han har det »psykisk dårligt«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Frede Olesen jagter den ultimative krop. Men han kan ikke længere mærke den
Lyt til artiklenLæst op af Laurits Lauesen Otto
00:00

























