0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politiet satser på meddelere

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Både rigspolitiet og Københavns Politi ønsker at udvide samarbejdet med civile meddelere i de kriminelle miljøer. Politiet så gerne reglerne i retsplejeloven ændret, så civile kan optræde aktivt i det kriminelle miljø - uden at der dermed blive tale om egentlig, civil agentvirksomhed, som i dag er strengt ulovlig.

»Vi ønsker bestemt ikke civile agenter som i USA. Men man kan rykke lidt på grænsen for, hvornår man er meddeler, og hvornår man yder agentvirksomhed. Der er tale om at flytte nogle grænsepæle, ikke at lave helt om på det«, siger rigspolitichef Torsten Hesselbjerg.

Spørgsmålet er aktuelt, efter at det store regeringsparti Venstre oven på statsministerens nytårsopgør med »rockernes rædselsregime« har hevet den gamle borgerlige mærkesag om at tillade civile agenter frem.

Afstemte holdninger
Og efter i et døgn tilsyneladende at have stået som henholdsvis varm fortaler og arg modstander af Venstres forslag, mødtes chefen for kriminalpolitiet i København, chefkriminalinspektør Per Larsen og rigspolitichef Torsten Hesselbjerg fredag og afstemte holdningerne til civiles samarbejde med politiet.

Toppen af dansk politi står nu samlet om en indstilling til justitsministeren. Politiet ønsker grænserne for civile meddeleres aktiviteter udvidet.

Det betyder ifølge Per Larsen, at f.eks. en civil narkokurer skal have lov at bestille vareprøver hos en bagmand - uden at der er tale om ulovlig agentvirksomhed. Og at en privatperson får lov at introducere en politiagent for en kriminel og dermed bane vejen for politiet. Uden at sagen bagefter diskvalificeres af domstolene på grund af ulovlig efterforskning.

Nye regler skal beskytte meddelere
Samtidig ønsker politiet nye regler, der skal beskytte meddelere mod at blive afsløret. F.eks. ved at de oplysninger, meddeleren giver fra det kriminelle miljø, på intet tidspunkt kommer den sigtede i en sag for øre. Det vil betyde, at flere tør give oplysninger om f.eks. rockere.

»Der vil være nogle meddelere, der kommer i livsfare, hvis deres oplysninger kommer videre end til politiet. Dér vil der være et behov for at beskytte dem - lade dem fungere som en form for anonyme meddelere - og lade dem give oplysninger, som bliver brugt i efterforskningen, men ikke som bevismidler«, siger Hesselbjerg.

I USA er der eksempler på, at politiet har ladet en rocker fungerer som muldvarp i Hells Angels i flere år og her opmuntret sine 'brødre' til store narkohandler.

Nej til frit spil for civile
Per Larsen ønsker ikke frit spil for dansk politis brug af civile i det kriminelle miljø, men peger på, at en meddeler i dag nærmest ikke »kan løfte armene« uden at vedkommende bevæger sig ind på området for ulovlig, civil agentvirksomhed.

»Jeg plæderer ikke for, at vi havner i den anden grøft, og gør alt tilladt. Men vi har et kanonproblem med at beskytte vores meddelere - og behov for at gøre livet en lille smule lettere for os selv ved at gøre det muligt for en meddeler at skabe kontakt mellem politiet og det kriminelle miljø og at bestille vareprøver«.

Hvis politiet gribes i at have brugt en civil på en ulovlig måde, falder hele sagen til jorden og politikorpset står i stedet til tæsk. Og det var netop, hvad der skete i den dom, som i dag angiver grænserne for civiles bistand til politiet.

To retslige streger i sandet
I 1997 fik Københavns Politis narkoafdeling en lussing af Østre Landsret, som kendte politiets samarbejde med tre kurdiske brødre i narkomiljøet ulovlig, fordi brødrene på politiets vegne havde bestilt vareprøver på narkotika.

Den anden streg i sandet er trukket af Højesteret, som har godkendt såkaldte 'kontrollerede overførsler' - en indsmugling, som overvåges og kontrolleres af politiet, men hvor den civile kurer stort set flytter som en ludo-brik og forholder sig fuldstændig passiv.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce