Den muslimske forening Muslim Youth League (MYL) kritiserer statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) for bl.a. at have sammenlignet den islamiske organisation Minhaj-ul-Quran med rotter og nazister. »Vi er enige med statsministeren i, at islamisk ekstremisme skal bekæmpes«, siger foreningens næstformand, Noman Malik. »Men det er grotesk og uværdigt at bruge den sammenligning. Det er meget skadeligt for integrationen. Der eksisterer allerede i dag en meget hadsk stemning mod muslimer, og han bærer til bålet«, siger Noman Malik fra Muslim Youth League, som er en underafdeling af den islamiske pakistanske organisation Minhaj-ul-Quran. Bekæmp fundamentalisme med ord Poul Nyrup Rasmussen kaldte søndag i et interview i Jyllands-Posten borgerne i Danmark til kamp mod al fundamentalisme. Statsministeren slog fast, at Hizb-ut-Tahrir, Minhaj-ul-Quran, nazister og andre fundamentalistiske grupper ikke skal eller kan forbydes, men bekæmpes med ord. »Prøver man at lovgive sig ud af problemerne, er der en sort historisk regel, der bekræfter os i, at rotterne altid kommer op igennem nye huller, hvis vi tildækker de gamle. Fundamentalismen i enhver form i Danmark skal indhegnes ved fælles hjælp og bekæmpes i en åben, kritisk og direkte dialog i dagslys«, lød det fra statsministeren. Noman Malik fortæller, at mange muslimer er bedrøvede over Poul Nyrup Rasmussens retorik. »Vi ønsker, at Poul Nyrup Rasmussen vil være mere påpasselig med sine udtalelser fremover, da dette kan være skadeligt for integrationsprocessen«, siger han.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Michael Jarlner
Debatmøde: Er din bolig vurderet rigtigt?
Er du bekymret over vurderingen af din grund eller bolig? Så kom til debatmøde, når Vurderingsstyrelsen besøger Politiken og hjælper dig med din boligsag. Stil dit spørgsmål direkte til direktøren onsdag 18. november kl. 19 i Politikens Hus.
Billet for abonnenter: 40kr.
Pris uden abonnement 80 kr.
60 år
»Jeg skulle nok have sagt hej til Nick Cave, da han kom forbi«
Kronik af Tilde Villumsen