De har hovedpine og er trætte og irritable, når de vender hjem fra arbejde. Jobbet som folkeskolelærer er et af landets mest støjbelastede, og det er blevet langt værre de seneste fem år.
Det viser tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.
Tallene fra NFA viser, at 72 procent af lærerne oplever hyppige problemer med forstyrrende støj. Det er næsten 50 procent flere end for fem år siden. Dengang havde hver anden lærer problemer med støj.
Aner ikke hvorfor Seniorforsker Søren Peter Lund fra NFA siger, at forskerne mangler at forklare, hvorfor flere lærere og andre faggrupper føler sig plaget af støj.
»Vi har ikke undersøgt, hvad sammenhængen kan være. Vi kan bare se, at der er sket en markant stigning«, siger han.
Men lærerne selv og en psykolog, der blandt andet arbejder med at rådgive støjplagede og stressede, er ikke i tvivl: Arbejdsmiljøet i folkeskolen er blevet mere belastende de senere år.
»Mange skoler døjer under en elendig akustik«, siger psykolog Anne-Mette Mohr, der blandt andet er projektleder i rådgivningstilbuddet House of Hearing.
»Samtidig sidder der flere elever i klasserne, og når akustikken er dårlig, bliver man nødt til at tale højere for at blive hørt. Så stiger lydniveauet, og alle taler endnu højere. Det er en ond cirkel, og det er meget stressende«, tilføjer hun.
Stress skærper sanserne
Mange folkeskolelærere føler sig stressede, og det kan forværre problemet yderligere, forklarer psykologen. Når vi er stressede, pumper kroppen adrenalin og hormonet kortisol ud i kroppen. Det påvirker vores sanser: Vi bliver bedre til at fokusere på et bestemt punkt ('tunnelsyn'), og vores hørelse bliver skarpere.
Alt sammen vældig smart hvis man står i en farefuld situation i junglen. Men også meget belastende for kroppen, og samtidig betyder den skærpede hørelse, at man bliver endnu mere følsom over for lyd.
I Danmarks Lærerforening kalder formand Anders Bondo det bekymrende, at endnu flere lærere end før føler sig generet af støj.
"Det skulle jo nødig gå den vej. Men det kan blandt andet hænge sammen med dårlig akustik. De seneste år er der også kommet flere elever i mange klasser, fordi små skoler er blevet nedlagt. Samtidig inkluderer man nu elever i den almindelige folkeskole, som har særlige behov og kan blive forstyrrende, hvis de behov ikke bliver opfyldt," siger han.
Svært for børnene
Både Anders Bondo og psykolog Anne-Mette Mohr peger på, at støjniveauet ikke kun er et problem for lærerne. Børnene belastes også.
»Vi ser jo børn i dag med knuder på stemmebåndet, som skyldes, at de overbelaster stemmen. Og også børnene bliver stressede og får sværere ved at koncentrere sig, når de sidder i en konstant støj«, siger Anne-Mette Mohr.
Anders Bondo mener, at det dårlige undervisningsmiljø direkte påvirker elevernes præstation.
»Det er klart, at de også påvirkes af, at der er støj og uro. Det giver ikke gode betingelser for indlæring«, siger han.
Bedre akustik
Anne-Mette Mohr siger, at løsningen i mange tilfælde ville være relativt enkel. Bedre akustik ville kunne tage toppen af støjen, og hvis akustikken er god, er det også lettere at få børnene til at skrue ned for deres del af lydniveauet.
Anders Bondo mener, at det både handler om de fysiske rammer og at arbejde med at få eleverne til at være mere stille.
»Der er lavet undersøgelser, der viser, at et dårligt undervisningsmiljø sænker elevernes præstation med op til 20 procent. Så når vi for mindre gode testresultater, var det oplagt at begynde med at kigge på undervisningsmiljøet. Der er et kæmpe efterslæb«, siger han.
