Demonstranter og deres bekendte granskes af politiet

Lyt til artiklen

Københavns Politi har gennem længere tid arbejdet intenst på at finde belastende sager på de 178 personer, som har klaget over politiets masseanholdelse 12. december 2009 ved klimakonferencen COP15 i København. Oplysningerne om klagerne har politiet afleveret til Østre Landsret. Her starter i dag behandlingen af politiets anke af byrettens dom. Den kendte sidste år masseanholdelserne for ulovlige og tilkendte samtlige klagere forhøjede erstatninger.

Forsvarer: Det er helt uhørt
»Det er helt uhørt. Jeg er ikke bekendt med, at det er sket før, at man undersøger folks politiske baggrund i en sag mod politiet« , siger Christian Dahlager, der sammen med Knud Foldschack er forsvarer for halvdelen af klagerne.

Byretten: Masseanholdelser var ulovlige Politiet har op til sagens start gennemtrawlet egne arkiver og bl.a. Facebook for at finde mulige forbindelser mellem klagerne og politisk aktivitet på venstrefløjen både før og efter masseanholdelserne. Eksempelvis har politiet registreret Nina Liv Brøndums Facebook-profil og skrevet i efterforskningsmaterialet, at hendes venneliste på profilen bærer præg af, »at hendes bekendtskaber når ud til mennesker som, i politiets registre, er kendt for at være ’professionelle demonstranter’«. »Jeg synes, at det er ydmygende og nedværdigende, og jeg er chokeret over det«, siger den 28-årige studerende. Noteret for at tisse ind i en port Om en anden hedder det, at han i 2006 blev sigtet for at have »urineret på fortovet ind til en port«. Og en 26-årig dansk mand er registreret, fordi han 30. maj 2008 blev »antruffet« i Københavns Lufthavn i forbindelse med tvangshjemsendelse af irakere. Klagernes advokater mener, at politiets metoder kan være ulovlige.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her