Mæglere vil kunne løse de fleste klager over politiet

Klagemyndighed. Langt de fleste klager over politiet ville kunne læses hurtigere og lettere, hvis man brigte en professionel mægler.
Klagemyndighed. Langt de fleste klager over politiet ville kunne læses hurtigere og lettere, hvis man brigte en professionel mægler.
Lyt til artiklen

Langt de fleste klager over politiet ville kunne løses i mindelighed og med en hurtig sagsbehandling, hvis den nye politiklagemyndighed i Aarhus benytter sig af professionelle mæglere i tvister mellem borgerne og politifolk. Det mener menneskerettighedsorganisationen Amnesty International, som løbende får henvendelser fra borgere, der føler sig frustrerede over, at deres klager over politiet ikke er behandlet rimeligt. »Der er ingen tvivl om, at en lang række sager kunne løses med mægling«, siger jurist Claus Juul, Amnesty International. »Folk har faktisk ikke urealistiske forestillinger om, at betjente skal straffes, når de klager. De har heller ikke hævnmotiver eller ønsker om erstatning. Men de har et stærkt ønske om at få en anerkendelse af, at en politiforretning gik galt, og her vil en professionel mægler kunne løse situationen«, mener han. Neutral opmand en bedre løsning Synspunktet får opbakning fra advokat Helle Lokdam, der er landsformand for Politiklagenævnene i Danmark samt formand for klagenævnet i København.

»Jeg har haft fokus på problemstillingen i de 500-600 klagesager, jeg har haft mellem fingrene, og i nævnet i København har vi gentagne gange haft en sag på bordet, hvor vi ikke kunne komme videre, fordi det var påstand mod påstand mellem borgeren og betjenten, og derfor stoppede man efterforskningen«, siger hun. »Men det ville have været en bedre løsning, hvis man havde haft en neutral opmand, og parterne havde haft mulighed for at se hinanden i øjnene. Så havde man måske nået frem til en løsning, og både klager og betjent havde været fri for at gå med den her sag i lang tid«, siger hun. Flest klager over opførsel Ifølge Helle Lokdam er de fleste klagesager såkaldte adfærdssager, hvor borgere har klaget over politiets sprogbrug, adfærd eller overdreven magtanvendelse. Der er i antal kun ganske få klagesager, der ender som en egentlig straffesag i retten. »Derfor mener jeg, at i de sager, som ligger niveauet lige over de rene bagatelsager, er det en løsning i sig selv, at man hører, hvad hinanden siger. Og så lukker man sagen der«, siger hun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her