Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vi har sparet milliarder ved at holde os fra Euro'en

Danmark ville have hæftet for 338 milliarder kroner ekstra, hvis vi havde været med i euroen, siger økonomer.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ud fra en økonomisk betragtning var det godt, at danskerne ved folkeafstemningen i 2000 stemte nej til euroen.

Sådan lyder konklusionen nu 12 år senere fra flere økonomer, skriver Jyllands-Posten.

»Det var klogt dengang, og det har vist sig at være endnu klogere, end man troede«, siger Christian Bjørnskov, lektor i international økonomi ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, til Jyllands-Posten.

Christian Blaabjerg, cheføkonom i FIH Erhvervsbank er enig.

»Den regning, som Danmark ville have hængt på, er enorm i forhold til vores BNP. Det er vel også de færreste, der vil være med i en klub, hvor man ikke ved, hvor meget kontingentet stiger, men hvor man ved, at det stiger«, siger Christian Blaabjerg.

De to økonomer har for Jyllands-Posten regnet på, hvor meget Danmark ville have hæftet for i gældsplagede EU-lande, hvis vi havde været med i euroen.

Beregningerne viser, at Danmark gennem samarbejdet ville have hæftet for 338 milliarder kroner mere, end vi gør i dag.

Slipper for at betale for gældsregning

For eksempel skulle Danmark have punget ud med 87 milliarder kroner til stabilitetsfonden ESM, der låner penge ud til kriseramte stater og banker.

Desuden ville Danmark hæfte for omkring 156 milliarder kroner hos Den Europæiske Centralbank hvis et euroland går fallit. Banken har opkøbt især græske og spanske statsobligationer.

»Der er ingen andre til at betale regningen end eurolandene, og den slipper vi for, fordi vi ikke er med i euroen«, siger Christian Bjørnskov til Jyllands-Posten.

Han mener, at euroen fra begyndelsen var en dødssejler.

»Euroen er en konstruktion, som opfordrer landene til at opføre sig uansvarligt, for uanset hvad man giver af politiske løfter - det som økonomer kalder billig snak - kommer eurolandene i sidste ende til at hæfte solidarisk for de andre landes gæld«, siger Christian Bjørnskov.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden