0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

De arbejdsløse 'stormer' jobcenter

Demonstranter møder op på jobcentre rundt i landet i protest mod dagpengereform.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.

JOACHIM ADRIAN
Foto: JOACHIM ADRIAN

Protest. Det var et smilende personale, der tog imod de over hundrede, fredelige demonstranter, der ville gøre opmærksom på det, de kalder 'en usolidarisk' dagpengereform.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der bliver sunget, danset og demonstreret på jobcenteret i Københavns Nordvestkvarter.

Det er det nystiftede græsrodsinitiativ, ’Solidaritet eller frit fald’, der har arrangeret en happening under slagordet: Jobcentret er fyldt - hvor er jobbene?

Det er også den parole, der pryder det meter lange, blå banner, holdt oppe af de stadigt tilstrømmende sympatisører.

LÆS ARTIKEL

»At det er et blåt skilt, er jeg ikke så tilfreds med, men det kan være, at det passer bedre med regeringens politik«, siger Michael Engelsted Zimmermann, der har en måned tilbage i sit løntilskudsjob som vicevært.

»Nationer har altid råd til at gå i krig og ødelægge. Hvorfor så ikke gå i krig mod arbejdsløsheden?«, spørger han, mens han filmer den efterhånden betydelige mængde af mennesker med sin smartphone.

Ikke arbejdsløses skyld
30-årige Jeppe Rohde er talsmand for initiativet ’Solidaritet eller frit fald’, der ønsker en mere solidarisk beskæftigelsespolitik.

»Det er jo ikke de arbejdsløses skyld, at der er krise«, siger han til politiken.dk.

Han mener ikke, at der er nogen retfærdighed i, at der skæres i de sociale ydelser, når der ikke er nogen jobs.

På trods af den triste jobsituation så er humøret højt hos de mange fremmødte, der får serveret hjemmebag og kaffe, medbragt af medlemmer af Enhedslisten.

Hamrende usolidarisk
Jeppe Rohde er selv en af dem, der bruger en del tid på det jobcenter, han i dag er med til at 'storme'. Han har været på dagpenge, siden han i august blev færdiguddannet fra Roskilde Universitet med en kandidatgrad i kommunikation og socialvidenskab.

Aktionen sker blandt andet i solidaritet med de mange tusinde danskere, som står til at falde ud af dagpengesystemet fra næste år.

»Mens køen i jobcentret vokser, sidder politikerne på hænderne. I stedet for at skabe jobs, skærer de ned på de sociale ydelser, og lader de arbejdsløse betale for krisen. Det er hamrende usolidarisk«, siger talsmanden.

'Stormningen'
»Så går vi ind«, siger Jeppe Rohde, og gruppen, der nu er på noget over 100 mennesker går roligt ind i jobcentrets store lokale.

Her overrækker de personalet en kurv med julestjerner, marcipan, gløgg og chokolade.

»Her er lidt godt til jer, I går en travl tid imøde«, siger et medlem fra Enhedslisten imens hun placerer den store kurv på disken.

Kurven bliver modtaget med et smil fra den lille kvinde bag disken.

Sidney-liberalister

De fremmødte og jobcentrets personale vender sig om mod trioen 'Fransk Dolkeparti'.

»Vi er Sidney-Lee-beralister. Du er vores virkelighedsminister«, synger det festklædte band, mens der bliver danset og forsøgt at synge med.

Efter happeningen gik 'demonstranterne' i samlet flok hen i et nærliggende lokale, hvor der skulle diskuteres fremtidsprojekter og hyggesnakkes over en øl eller en kop kaffe.

Det er ikke kun i København, der blev stormet et jobcenter. Initiativet foregik også i Aarhus, Odense, Aalborg og Frederikshavn.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Mere fra os

Annonce

Forsiden

Annonce