16.000 hvide kors på en mark skal i dag minde folk, der kommer forbi Hedensted ad motorvej E45, om, hvor mange provokerede aborter der hvert år bliver foretaget i Danmark.
Det er foreningen Retten til Liv, der har omdannet marken i det østlige Jylland til en kirkegård. Ifølge landssekretær Ellen Højlund Wibe håber man, at korsmarken kan være med til at ændre flertallets holdning til fri abort og dermed »redde liv«.


























