Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Invaliderende. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen mener, at den høje andel af psykisk syge viser, at mennesker kan blive syge af at være længe på kontanthjælp
Foto: JAN GRARUP (arkiv)

Invaliderende. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen mener, at den høje andel af psykisk syge viser, at mennesker kan blive syge af at være længe på kontanthjælp

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver fjerde på kontanthjælp er psykisk syg

Forskere efterlyser en sundhedsfaglig indsats i bestræbelserne på at få borgere flyttet fra kontanthjælp til arbejde.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er langtfra kun mangel på job og uddannelse, som plager personer på kontanthjælp.

En analyse viser, at en voksende del af kontanthjælpsmodtagerne har helbredsproblemer – især psykiske og psykiatriske problemer.

Faktisk er det hver fjerde person på kontanthjælp, som enten er i behandling på et sygehus eller får receptpligtig medicin for psykiske lidelser.

Overraskende høje tal Ser man på personer i kontanthjælpssystemet, var det i 2003 17 procent, som faldt i den kategori, mens det i 2011 var steget til 30 procent.

At tallet er så højt, kom bag på forskerne fra Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet og Center for Alternativ Samfundsanalyse (Casa), som har lavet analysen.

»Vi var overraskede over, hvor syge gruppen er«, siger Finn Diderichsen, professor på Institut for Folkesundhed.

Han efterlyser et langt større fokus på helbred, når folk skal hjælpes i uddannelse eller job, og han mener ikke, at det sundhedsfaglige fylder nok i regeringens reformer af kontanthjælp og førtidspension.

»Gruppen presses økonomisk og med initiativer om uddannelse og arbejde, men når man ser på, hvor syg gruppen er, så er der forbløffende lidt fokus på den sundhedsfaglige indsats«.

Finn Diderichsen mener, at syge, der skal leve på en meget lav ydelse, udsættes for »økonomisk stress«, som kan forstærke de psykiske symptomer. Han synes, at det er for tidligt at sige noget om, hvordan kontanthjælpsreformen, som er trådt i kraft ved årsskiftet, vil virke.

»Vi må håbe, at gruppen af syge bliver undtaget fra stramninger, men det må tiden vise. Man kan konstatere, at de, som skal bedømme, om folk er for syge til uddannelse eller arbejde, ikke har sundhedsfaglige kvalifikationer til at gøre det«, siger Finn Diderichsen.

Sind: Systemet er ikke gearet
Samme holdning har landsformand for foreningen Sind Knud Kristensen.

Han mener, at flere psykisk syge vil ende på kontanthjælp, fordi langt færre med førtidspensionsreformen får tilkendt pension, og fordi antallet af de såkaldte ressourceforløb, som skulle fange folk, før de endte på førtidspension, er langt lavere, end reformen lagde op til.

»Kontanthjælpssystemet er overhovedet ikke gearet til disse mennesker. De medarbejdere, som administrerer de økonomiske ydelser, ved ikke nok om psykiske sygdomme. Hvis man skal gøre noget ved antallet af personer på overførselsindkomst, skal man gøre noget ved deres sygdom«, mener Knud Kristensen.

Han påpeger også, at de ser medlemmer, der med den seneste kontanthjælpsreform klassificeres som »uddannelsesparate«, og dermed, hvis de er mellem 25 og 30 år, får halveret deres kontanthjælp – også selv om de har alvorlige psykiske problemer eller er indlagt.

»Du skal bare være parat til at gå i gang med en uddannelse inden et år, og det kan være en rigtig vurdering, hvis du får den rigtige indsats; det får folk bare meget sjældent, fordi økonomien styrer«.

Socialchef giver kostråd
I foreningen af socialchefer kommer tallet ikke bag på formand Ole Pass, socialchef i Rødovre.

Han forklarer, at samarbejdet mellem eksempelvis job- og sundhedscentre er udviklet meget de seneste år, netop i erkendelse af at de unge, som udstødes fra job og uddannelse, ofte har psykiske problemer: »Hos os er vi begyndt at give tilbud, hvor det at styrke sundhedstilstanden med motion og rigtig kost er koblet med beskæftigelse«.

Ole Pass forklarer, at der vil være personer på 25-30 år med psykiske problemer, som vil blive anset for uddannelsesparate og derfor få deres kontanthjælp halveret.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der er mange, som klarer en studietid fint trods depression og angst, eller som med den rette medicinering kan varetage et job; det er vigtigt, at vi ikke opgiver folk«, siger Ole Pass.

Socialpolitisk revolution

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) mener, at den høje andel af psykisk syge viser, at mennesker kan blive syge af at være længe på kontanthjælp – og dermed behovet for kontanthjælpsreformen.

LÆS OGSÅ

Hun mener ikke, at det sundhedsmæssige aspekt fylder for lidt.

»Det er en socialpolitisk revolution, at vi sætter fokus på sundhed og beskæftigelse. Nu skal vi have det til at virke, for det at være uden for arbejdsmarkedet kan i sig selv være invaliderende«, siger Mette Frederiksen, der forklarer, at de nye rehabiliteringsteams, som skal vurdere udsatte borgere, skal fokusere både på helbred og beskæftigelse.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden