Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Sikkerhed. Svenske skibe jagter i øjeblikket en fremmed ubåd i svensk farvand. Danmark er sårbare over for lignende krænkelser.
Foto: Anders Wiklund/AP

Sikkerhed. Svenske skibe jagter i øjeblikket en fremmed ubåd i svensk farvand. Danmark er sårbare over for lignende krænkelser.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark er forsvarsløst over for fremmede ubåde

Det danske beredskab er hjælpeløst over for ubåde, der er svære at opdage og effektive til at spionere.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske kampfly har siden januar sidste år været på vingerne hele 80 gange for at håndhæve Danmarks suverænitet, når fremmede fly, heriblandt russiske, fløj ind i det danske luftrum. Men det danske forsvar er anderledes ilde stedt, når det gælder om at håndhæve suveræniteten over de danske farvande. Især når det gælder om at afvise fremmede undervandsfartøjer.

»I realiteten aner vi ikke, om der ligger fremmede ubåde i danske farvande«, siger Johannes Riber Nordby, orlogskaptajn ved Forsvarsakademiet. For i modsætning til Sverige har den danske flåde afskaffet sine ubåde, og Danmark har desuden heller ikke investeret i undersøisk aflytningsudstyr.

»Den bedste måde at finde en anden ubåd på er ved selv at have en ubåd. Men på vores overfladeskibe har vi hverken grej til at finde ubåde eller nogen ubåde at øve det på«, forklarer Johannes Riber Nordby, som ikke er i tvivl om, at de svenske ubåde er kommet på overarbejde i skærgården, efter at mistanken om en fremmed ubåd er opstået. Både han og andre militæreksperter understreger ubådens nytteværdi, når det gælder spionage.

»Det er svært at finde en ubåd, men til gengæld er ubåden en uhyre kapabel efterretningsindhenter«, siger militæranalytiker Johannes Kidmose fra Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

»Det er for eksempel en del af den elektroniske krigsførelse, at man kan gå ind og lytte på andre skibes radio- og radarfrekvenser, så man en anden gang vil kunne identificere de her skibe ud fra frekvenserne samt holde sin egen position hemmelig. Det er en meget klassisk flådeopgave«, forklarer Johannes Kidmose.

Danmark ligger strategisk sted

For eksempel vil Rusland have interesse i at sejle gennem danske stræder og bælter med militære skibe, som skal ud i Nordsøen og Atlanterhavet.

»Efter situationen i Ukraine er der et nyt sikkerhedsbillede, hvor man måske nok burde interessere sig for, hvad der foregår regionalt. Og der kan vi ikke komme uden om, at Danmark ligger på et strategisk vigtigt sted, fordi vi er udgangen fra Østersøen«, påpeger Kidmose. Netop Rusland har udvidet sit militære øvelsesprogram ganske betydeligt i og omkring Østersøen, siger Karsten Møller, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

»Hvis russerne fortsætter med de øvelsesmønstre, må man sige, at det lavspændingsområde, som Norden har været i gennem en meget lang periode, ikke længere er noget, vi kan tage for givet«.

Russere i svensk luftrum

Da russiske militærfly sidste år testede det svenske beredskab og fløj direkte mod Stockholm, måtte danske kampfly stationeret i Letland gå på vingerne og hjælpe svenskerne.

»De russiske krænkelser af luftrum er det bedste sammenligningsgrundlag, vi har, og der ved vi jo, at det foregår hele tiden. Derfor er det ikke svært at forestille sig, at noget tilsvarende også sker, når det gælder den russiske ubådsflåde«, siger Flemming Splidsboel Hansen, Ruslandekspert og lektor ved Københavns Universitet. Han mener, det er oplagt for Rusland at teste andre landes beredskab specielt i Arktis, heriblandt Danmarks.

»I forbindelse med de øgede aktiviteter og interesser i Arktis vil der komme flere militæraktiviteter. Derfor tror jeg, vi vil se, at man omskriver militærdoktriner og afholder militærøvelser, som mere eller mindre åbent er rettet mod den anden part. Og som man allerede ser i Sverige, vil man diskutere nye forsvarsbudgetter, hvilket blot vil skubbe yderligere til optrapningen«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden