Danskerne er verdens mest forgældede

Lyt til artiklen

Danskerne er det mest forgældede folk blandt verdens rigere lande. Gældsætningen har for alvor taget fart i årene fra 2004, hvor gældsætningen eksploderede sammen med boligprisernes himmelflugt, og banker og realkreditinstitutter stod i kø for at belåne danskernes friværdier. Fra 2004 til 2010 steg de danske husholdningers gæld målt i forhold til landets produktion fra 108 procent af BNP til 136 procent af BNP. Dermed rykkede Danmark forbi Holland og op på førstepladsen på listen, viser en opgørelse med tal fra OECD.

LÆS ARTIKEL Danskerne blandt Vestens mest forgældede

»Husholdningernes gæld skyldes primært, at danskerne låner til at købe bolig. Og boligpriserne steg meget frem til 2007«, siger Jesper Rangvid, der er professor i finansiering på CBS, Handelshøjskolen i København.

Han mener ikke, at det i sig selv er et stort problem, at gældsætningen er steget med mere end 25 procent af BNP på blot fire år, fordi danskernes formue også er vokset.

»Hvis vi ser på hele Danmark, så ser det ikke så meget værre ud end for nogle år siden, fordi formuerne også er vokset. Men problemet er, at gælden er meget skævt fordelt. De store formuer ligger hos de ældre boligejere, der har købt bolig for mange år siden, mens det især er de yngre, der har den store gæld«.

Boligpriser i historisk fart Boligpriserne i Danmark steg med historisk fart i årene fra 2004 til 2007, hvor de toppede. Alene i 2006 steg prisen på boliger med mere end 20 procent ud over den almindelige prisudvikling. Men i 2007 begyndte boligmarkedet at vende. Priserne begyndte at falde som følge af, at renten steg, og at der var bygget mange nye boliger. Det betyder også, at det især er de boligejere, der købte til de høje priser i 2005, 2006 og 2007, der nu står med et problem i form af en stor gæld. »Det er helt klart bekymrende for de mennesker, der købte i de år«, siger Jesper Rangvid. Danskernes gældsætning er klart større end amerikanernes, og de danske husholdninger har i forhold til produktionen lånt næsten dobbelt så mange penge som vores naboer i Sverige.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her