Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Danmark

Red Barnet siger undskyld til grønlænderbørn efter 64 år

Imens er der lange udsigter til, at staten undskylder for, at man gjorde 22 børn fortræd i 1951.

Danmark

I 1951 lagde skibet ’M/S Disko' fra kajen i Nuuk.

Om bord var 22 fattige og fader- eller moderløse børn fra Grønland, som skulle være en del af et statsstøttet eksperiment.

De danske myndigheder havde besluttet, at børnene skulle tvangsfjernes for at lære dansk og opdrages i Danmark. De blev afskåret al kontakt til deres familier på den anden side af Atlanterhavet med den intention, at de senere skulle vende fordanskede tilbage til Grønland som rollemodeller, der kunne danne fortrop i et nyt, tosproget skolevæsen.

Red Barnet bistod dengang med at arrangere projektet.

En handling, man i dag klokken 14.00 ønsker at sige undskyld for over for børnene, der i dag er blevet voksne.

De er blevet inviteret til møde hos Red Barnet på Rosenørns Allé i København nummer 12. Et møde, hvor Jonas Keiding Lindholm, som er konstitueret generalsekretær i Red Barnet, sammen med Lars Svenning Andersen, formanden for børneorganisationens bestyrelse, vil stå klar.

Det er et mysterium for mig, hvordan det dengang fra en børneorganisationen kunne blive opfattet som passende

»Vi vil gerne give dem en personlig undskyldning, for vi anerkender, de har lidt skade«, siger Jonas Keiding Lindholm.

»Børnene blev krænket dengang, og vi burde aldrig have været med til at fjerne dem. Det er et mysterium for mig, hvordan det dengang fra en børneorganisationen kunne blive opfattet som passende«, siger han.

Nulevende er lettet

I årevis har børnene, der i 50'erne var mellem 5-8 år gamle, og deres pårørende efterlyst en undskyldning.

Især efter socialrådgiveren og forfatteren Tine Bryld i sin bog ’I den bedste mening’ i 1998 dokumenterede og beskrev tvangsfjernelserne, der efterlod 22 børn med ar på sjælen og en fremtid, der blev rystet i stykker, da ’M/S Disko' forcerede bølgerne i retning mod København for 64 år siden.

71-årige Helene Thiesen, der selv blev fjernet fra sin mor og søskende dengang, er »lettet«.

»Og meget glad, for vi har ventet på det her så længe. Endelig kommer der en undskyldning, hvor man ser os i øjnene imens«, siger Helene Thiesen.

Burde have mødtes i 2010

Faktisk har Red Barnet undskyldt tidligere. Det var for lidt over fem år siden, hvor den daværende generalsekratær Mimi Jakobsen i en pressemeddelelse gerne ville sige »uforbeholdent undskyld til de grønlandske mænd og kvinder, der på så barsk og ulykkelig vis blev tvangsflyttet som børn«.

Helene Thiesen hørte dengang om Mimi Jakobsens undskyldning i radioen.

»Det var en mærkelig måde at gøre det på«, siger hun i dag.

Fra Red Barnet lyder det, at man beklager.

»Dengang gav vi ikke undskyldningen direkte til de berørte. Det burde vi have gjort, og det gør vi så nu«, siger han.

Men hvorfor først nu? Det er seks årtier siden?

»Der bliver først for alvor kastet lys over sagen med Tine Brylds bog, som sætter gang i en undersøgelse og leder til, at Red Barnet undskylder. I forsommeren fik vi en henvendelse fra Helene Thiesen om at give den personligt, og det vil vi selvfølgelig rigtig gerne«, siger Jonas Keiding Lindholm.

Målet er et undskyld fra statsministeren

Helene Thiesen vurderer, at omkring otte af de grønlandske børn i dag er i live.

Fire af dem vil møde op på Red Barnets adresse klokken 14 i dag med nogle pårørende, men det vil ikke slutte her.

Målet har hele tiden været at få en officiel undskyldning fra Danmark. Helst af statsministeren.

De har skadet vores liv hele vejen igennem

»Det var dem, der satte det i gang dengang, og derfor er det også dem, der skal undskylde for, at de har skadet vores liv hele vejen igennem«, siger Helene Thiesen.

Under Lars Løkke Rasmussens (V) foregående regeringsperiode afviste statsministeren at give en sådan.

»Historien står ikke til at ændre. Regeringen betragter kolonitiden som en afsluttet del af vores fælles historie. Vi må glæde os over, at tiden er en anden nu«, skrev Lars Løkke Rasmussen i et svar på et paragraf 20-spørgsmål stillet af det grønlandske folketingsmedlem Juliane Henningsens (IA) i 2009.

I 2010 lovede Mogens Jensen (S), den daværende grønlandsordfører for Socialdemokraterne, at hvis Helle Thorning-Schmidt blev statsminister, så ville der komme en officiel undskyldning.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der er behov for at sige undskyld til de personer, som har været omfattet af det her og som har lidt overlast. Det er der jo ingen som helst tvivl om i dag. Så det står vi selvfølgelig ved, når vi kommer i regering«, sagde Mogens Jensen dengang til Danmarks Radio.

»Der er nu kommet fornyet fokus om sagen med premieren på den spillefilm. Derfor bør statsministeren mande sig op og give en undskyldning på den danske regerings vegne for de uacceptable overgreb mod de grønlandske børn og deres familier«, tilføjede Mogens Jensen til Politiken to måneder efter, da filmen 'Eksperimentet' havde sat billeder til de ting, Tine Bryld kunne berette med sin bog.

Undskyldning udeblev

Som bekendt blev Thorning statsminister i 2011.

Men undskyldningen? Den kom aldrig, siger Helene Thiesen.

Spørger man Mogens Jensen hvorfor, henviser han til partiets nye grønlandsordfører Karin Gaardsted.

Hun kan ikke svare på, hvorfor undskyldningen aldrig kom, da Socialdemokraterne sad ved magten.

»Jeg kan godt forstå, at man godt kan undre sig over det, men jeg kan simpelthen ikke svare på, hvorfor det ikke blev til noget, da vi sad i regering«, siger Karin Gaardsted.

I stedet opfordrer hun den nuværende regering til at handle.

»Ligegyldigt hvornår, jeg er sammen med grønlændere, så bliver den her sag nævnt. Det er stadigvæk en sag, som man synes har stor betydning i Grønland på trods af, at der var tale om forholdsvis få mennesker. Tiden er inde til, at vi bør få den lukket og får givet den undskyldning til både de berørte og til Grønland«, Karin Gaardsted.

Så nu kan de berørte igen vente på, at I engang igen får regeringsmagten, og så vil du ligesom din forgænger på posten love, at der så der kommer en undskyldning?

Ligegyldigt hvornår, jeg er sammen med grønlændere, så bliver den her sag nævnt. Det er stadigvæk en sag, som man synes har stor betydning i Grønland på trods af, at der var tale om forholdsvis få mennesker

»Det er ikke noget, der behøver at vente på, at vi kommer i regering. Vi bør som stat kunne mande os op til, at det sker nu«, siger Karin Gaardsted.

Hun vil nu tage sagen op i Folketingets Grønlandsudvalg, lover hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Bør følge trop

Dansk Røde Kors, der også samarbejdede med staten om børneforsøget, har siden erkendt, at det med nutidens øjne var et groft overgreb og en fejltagelse.

Red Barnet mener, at de ansvarlige på Christiansborg bør følge trop.

»Med den viden, vi i dag har om konsekvenserne af tvangsfjernelsen, så vil jeg mene, det er nærliggende, at alle parterne - også myndighederne - ser nærmere på sin rolle i sagen«, siger den konstituerede generalsekretær i børneorganisation.

»Og så jeg overbevist om, at de vil komme til den samme konklusion som os: At en undskyldning er på sin plads«, tilføjer Jonas Keiding Lindholm.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce