Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Diskrimination. Københavns Kommune vil sætte ind over for diskrimination i Københavns natteliv. (Arkiv)
Foto: Lasse Kofod

Diskrimination. Københavns Kommune vil sætte ind over for diskrimination i Københavns natteliv. (Arkiv)

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Københavns Kommune vil gå undercover mod diskrimination

Unge skal sendes i byen for at afsløre forskelsbehandling i Københavns natteliv.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tre unge fyre med indvandrebaggrund går frem i diskotekskøen.

»I kommer ikke ind. Det er et lukket arrangement«, siger dørmanden.

Mens dørmanden lukker flere unge med bleg hud ind, spørger en af de afviste nogle af de andre i køen, om de skal til et arrangement. De svarer alle nej.

Den afviste vender tilbage til dørmanden.

»Der står ikke noget om et arrangement på jeres hjemmeside. Hvorfor må jeg ikke komme ind?«

Episoden er fra en video i et debatindlæg, som Politiken bragte i 2013, og det er eksempler som dette, Københavns Kommune vil sætte ind over for i en ny handleplan mod diskrimination.

Konkret foreslår integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) som et ud af fire initiativer, at unge med forskellig etnisk baggrund skal uddannes til at gå undercover i nattelivet for at afsløre og dokumentere forskelsbehandling.

»I en international by som København kan vi ikke være bekendt, at så mange bliver diskrimineret. Med de her tests kan vi bevise på et objektivt grundlag, hvor brud på lovgivningen finder sted, og så kan vi bedre sætte ind«, siger Allerslev.

FRA ARKIVET

Fra 1. januar 2014 og halvandet år frem har politiet modtaget 19 anmeldelser, men branchen erkender, at der kan være flere tilfælde, hvor diskriminerede ikke anmelder episoderne.

Til at skabe bedre dokumentation skal en gruppe unge med indvandrerbaggrund og en etnisk dansk kontrolgruppe med samme alder og køn teste diskoteker og barer. Bliver de to grupper behandlet forskelligt, skal det registreres og bruges til at gå i dialog med restaurationerne og i værste fald anmelde dem.

Det er ikke en kommunal opgave at rende rundt og lege småbetjente og lave nattejagt mod diskrimination

Der skal stemmes om forslaget mandag aften i beskæftigelses- og integrationsudvalget, hvor Allerslev har et flertal bag forslaget. SF og Socialdemokraterne bekræfter over for Politiken, at de vil stemme for.

»Der er desværre stadig rigtig mange historier om diskrimination, så det er vigtigt at gå nogle nye veje og tage det meget seriøst«, siger Lars Aslan Rasmussen (S).

DF er dog mere skeptisk.

»Det er fint at gøre noget ved diskrimination i nattelivet. Men det er ikke en kommunal opgave at rende rundt og lege småbetjente og lave nattejagt mod diskrimination«, siger Finn Rudaizky fra DF.

FRA ARKIVET

Brancheforeningen DRC, Danmarks Restauranter og Cafeer, anerkender problemet og ønsker at samarbejde med kommunen, men er også skeptisk over for undercovermetoden.

»Jeg er bekymret for, om vi kan havne i en situation, hvor testene bliver for iscenesat og ikke tegner et retvisende billede. Og så synes jeg, at den her underliggende mistænkeliggørelse af branchen ikke lægger op til samarbejde«, siger direktør i DRC Torben Rosenstock.

Ifølge jurist og ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder Maria Liisberg er undercovermetoden ikke ukendt. Forskere i blandt andet USA, Tyskland og Norge har brugt den til at dokumentere forskelsbehandling.

»Det er ikke ulovligt at lave undercover-dokumentation. De kan bruge det til at gå i dialog med restaurationerne og som grundlag for anmeldelser«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden