Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om FV19

Idealer. »Manifestet kunne slå fast, at vi er fælles borgere, og at den danske lov gælder, og beskrive, hvilke idealer man skal stræbe efter. For eksempel at man skal udvise eksemplarisk ærlighed«, siger Waseem Hussain, fængselsimam i Vestre Fængsel.
Foto: Niels Hougaard

Idealer. »Manifestet kunne slå fast, at vi er fælles borgere, og at den danske lov gælder, og beskrive, hvilke idealer man skal stræbe efter. For eksempel at man skal udvise eksemplarisk ærlighed«, siger Waseem Hussain, fængselsimam i Vestre Fængsel.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Imamer: Muslimer mangler pejlemærker

Det skal ikke være et modsætningsforhold at være dansk og muslim, mener moderate imamer, som vil formulere fælles værdier for danske muslimer.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De har et særligt ansvar som imamer. For at samle den brogede skare af danske muslimer og stå i spidsen for, at der bliver formuleret nogle overordnede værdier, muslimer kan bruge som pejlemærker.

Det mener tre imamer, som vil tage initiativ til, at der bliver skrevet et manifest med generelle principper for, hvordan man er både dansk og muslim. Ideen bliver lanceret efter TV 2’s dokumentar ’Moskeerne bag sløret’, som ved hjælp af skjulte optagelser viste imamer, som opfordrede til socialt bedrageri, korporlig afstraffelse af børn og til, at en voldsramt kvinde skulle føje manden og have sex med ham. Men ideen om et manifest har imamerne, hvoraf to arbejder som fængselsimamer, haft længe, forklarer imam Waseem Hussain, formand for Dansk Islamisk Center.

»Det er noget, som mange i det muslimske miljø taler om, især os som er født og opvokset her. For det er ærgerligt, at mange importerer en forståelse af islam fra Mellemøsten, Tyrkiet eller Pakistan«, siger Waseem Hussain, der sammen med de øvrige imamer og deres organisationer mener at repræsentere omkring 30.000 danske muslimer.

Han beskriver det muslimske miljø som fragmenteret og sammenligner det med det politiske miljø, hvor alle kæmper om, hvem som har ret, og hvem som er de sande muslimer, »i stedet for at tjene samfundets bedste«.

»Manifestet kunne slå fast, at vi er fælles borgere, og at den danske lov gælder, og beskrive, hvilke idealer man skal stræbe efter. For eksempel at man skal udvise eksemplarisk ærlighed«, siger Waseem Hussain, der mener, at det deraf følger, at socialt bedrageri er forkasteligt, noget en imam opfordrer til i TV 2’s dokumentar.

Og selv om Waseem Hussain kalder især imamernes råd om at blive i et voldeligt ægteskab og have sex for »bizart«, mener han ikke, at manifestet skal »detailregulere«. Det skal ikke udtrykke en holdning til kontroversielle dele af islam eksempelvis stening som straf for utroskab, dødsstraf for at konvertere, flerkoneri, eller at homoseksualitet er en synd.

»Vi er ikke ude på at revolutionere islam. Vi kan ikke løbe fra, hvad der står i de islamiske kildetekster. Det er vores historik. Det er ikke som i kristendommen i Danmark, der med en særlig luthersk fortolkning gør op med aspekter af kristendommen. Når man ikke kan det, hvad hvad gør man så? Der må man forstå islam i en dansk kontekst, og det levner islam plads til«, siger imamen.

Han nævner, at de religiøse tekster taler om flerkoneri, men at det er ulovligt og uacceptabelt i Danmark. Han mener også, at man godt kan være muslim og homoseksuel, selv om der ikke kan laves om på, at homoseksualitet ifølge skrifterne er en synd. Waseem Hussain mener, at hvis manifestet« fastslår, at kærlighed og frihed er centrale værdier for danske muslimer, vil det eksempelvis betyde at vold mod kvinder, som ikke går med tørklæde, er uacceptabelt.

Men er der nogen, som ikke kan skrive under på ærlighed, kærlighed og frihed?

»Jeg kan se, hvad du mener, men jeg håber, at manifestet får den funktion, at man som muslim får en bedre forståelse af, hvordan vi som muslimer skal navigere i Danmark. Her lægger man stor vægt på frihed, og det gør man ikke i mange muslimske lande – så vi vil gerne bygge bro«.

Er der ikke i dag en forståelse i det muslimske miljø af, at vi er fælles borgere i Danmark med en værdi af ærlighed?

»Desværre ikke alle steder. Men det er det, vi håber, at vi kan sikre og give videre til vores børn«.

Hvordan ville sådan et manifest ændre imamens råd til en voldsramt kvinde eller hjælpe en 16-årig pige, som får bank derhjemme, fordi hun ikke er en god muslim?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det vil hjælpe med at skabe en social bevægelse, så der sker en holdningsændring«, siger Waseem Hussain.

Islam er islam

I den anden ende af det muslimske spekter i Grimhøjmoskeen i Aarhus, som er kendt for meget bogstavtro udlægninger af de religiøse tekster, er talsmand Oussama El-Saadi ikke specielt begejstret.

»Religion er religion. Islam er islam – man kan ikke ændre noget som helst, som kommer fra Koranen og fra profeten Muhammed, for vi har bevis for, at han har sagt det. Men traditionen, hvordan man praktiserer sin religion, kan man godt diskutere«, siger Oussama El-Saadi.

»For eksempel må man ikke spise eller sælge svinekød, men vores børn kommer i et supermarked, når de skal i praktik med deres uddannelse, og så må vi diskutere med højere muslimske lærde, om vi har en fatwa. Det er en nødsituation, fordi vi bor i Danmark, og så må man godt«.

Selv om Oussama El-Saadi også fremhæver ærlighed som en central værdi i islam, så mener han, at der mere end et manifest er brug for, at muslimer samler alt, de er i tvivl om, og finder en »dybere løsning, hvor vi sidder imamer, og højere lærde fra udlandet, og siger, hvad der er ret og ikke ret, hvad der er en fatwa for, når det skal være under danske regler«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lektor på Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen sætter spørgsmålstegn ved, om behovet for et manifest er noget, som rører sig i den brede muslimske befolkning, hvor en stor del – anslået omkring halvdelen – har et distanceret forhold til religionen og eksempelvis ikke kommer i moskeen. Han forklarer også, at det langtfra er første gang, at grupper af muslimer forsøger at finde en fælles platform. Dels er der den gamle reformbevægelse ahmadiyya islam, men også en række nye organisationer – som Kritiske Muslimer og senest Femimam, som har åbnet en moské med kvindelige imamer – søger nye fortolkninger af islam.

»Ofte er det bevægelser, som er optaget af, at islam skal tilpasses demokratiske idealer, men generelt er det svært at blive enige. Det muslimske miljø i Danmark og hele Vesteuropa er præget af forskellige grupperinger, og der er både religiøse og etniske barrierer«, siger Brian Arly Jacobsen, som forklarer, at selv om det ofte fremlægges, at islam er statisk, er der en lang fortolkningstradition, som nogle reformgrupper søger et opgør med.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden