Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Forskel. Der er stor forskel blandt unge studerende, når det drejer sig om at tage lån. Der er markant flere unge med kortuddannede forældre, der tager et lån.
Foto: Miriam Dalsgaard (arkivfoto)

Forskel. Der er stor forskel blandt unge studerende, når det drejer sig om at tage lån. Der er markant flere unge med kortuddannede forældre, der tager et lån.

Danmark

Unge studerende låner mindre, når deres forældre er veluddannede

De studerendes privatøkonomi er præget af social arv, viser stor undersøgelse.

Danmark

Alt for mange unge er håbløst forgældede, allerede inden de træder ud i arbejdslivet.

Adgangen til hurtige lån på nettet og mobiltelefonen frister også mange studerende, der har svært ved at få enderne til at nå sammen i et månedsbudget, hvor den statslige uddannelsesstøtte typisk giver indtægter på 5-6.000 kroner.

Men det er først og fremmest studerende fra hjem med kortuddannede forældre, der begiver sig ud på det dyre lånemarked.

Studerende med højtuddannede forældre har bedre muligheder for at få hjælp hjemmefra. Derfor er de også mere forsigtige med at optage lån – og flere studerende fra ’ressourcestærke’ hjem finder selv et studiejob, så de kan supplere deres SU og holde gælden nede.

Det fremgår af en ny, omfattende spørgeskemaundersøgelse, udført af analysebureauet Analyse og Tal for Danske Studerendes Fællesråd (DSF) blandt næsten 3.000 studerende fordelt på alle landets universiteter.

Vi har et uddannelsessystem, hvor man ikke kan leve af sin SU

»Vi har nu fået sat tal og fakta på det, vi har fornemmet i lang tid, nemlig at der er en direkte sammenhæng mellem de studerendes baggrund, og hvor meget de går ud og optager lån for på det private lånemarked«, siger Yasmin Davali, formand for Danske Studerendes Fællesråd.

Hver femte får betalt huslejen

Blandt de unge studerende, der har optaget større eller mindre forbrugslån, kommer næsten hver anden fra hjem, hvor forældrene alene har en grundskoleuddannelse.

Omvendt er det kun hver tredje, eller 31 procent, af de studerende, der har forældre med lange videregående uddannelser, der er faldet for fristelsen til at låne penge til dyre renter, viser undersøgelsen, der konkluderer, at den sociale arv præger de studerendes privatøkonomi.

»Vi har et uddannelsessystem, hvor man ikke kan leve af sin SU, og når man samtidig har et kriseramt arbejdsmarked med begrænsede jobmuligheder i mange fag, så er det nogle meget usikre økonomiske forhold, man kommer ud til, hvis man har været nødt til at klare studietiden med dyre lån«, siger Yasmin Davali.

»Det sikkerhedsnet, der ligger i at have nogle forældre, der kan hjælpe til, hvis det brænder på, det er der altså mange studerende, der ikke har. Og vi ved fra andre undersøgelser, at mange af de unge, der kommer fra hjem uden uddannelser, selv fravælger de uddannelser, der kan betyde, at de er nødt til at gældsætte sig undervejs. Så den sociale arv holder altså nogle unge væk fra de lange krævende uddannelser«, siger DSF-formanden.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Gratis måltider, gratis tøjvask og kontanter, når de unge har behov for det, topper listen over den hjælp, de studerende henter hjemme hos mor og far, viser den nye undersøgelse.

19 procent af de unge – eller næsten hver femte – får et fast beløb hver måned. Og lige så mange angiver, at de får betalt huslejen eller får hjælp til boligkøb. De fleste må dog selv klare boligudgifter, telefon og studiebøger.

»Når SU-niveauet er, som det er, så er der ikke noget underligt i, at man har behov for at få noget hjælp med privatøkonomien. Nogle af de undersøgelser, der er udarbejdet tidligere, viser jo, at de studerende i gennemsnit mangler 1.000 kroner om måneden efter SU og studiejob, og der er så to muligheder for at lukke hullet: at forgælde sig med dyre lån eller at ringe til forældrene og bede om hjælp«, siger Davali og tilføjer: »Jeg tror faktisk, at langt de fleste studerende helst vil undgå at gældsætte sig og har en kronisk frygt for at stå i en situation som færdiguddannede, hvor der ikke er nogen mulighed for at få betalt studiegælden tilbage, fordi der bare ikke er nogen job at få. Her er økonomien en alvorlig faktor for de studerende, der ikke bare kan få hjælp fra forældrene«.

Mindre tid til slinger og slendrian

Ifølge Nordeas forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen er det blevet vanskeligere for studerende at finde de studiejob, der kan give en ekstra indtægt ved siden af SU’en.

»Vores fornemmelse er, at der er hård kamp om studiejobbene, blandt andet fordi der er flere, der uddanner sig i dag, end der var for et par år siden. Og samtidig bliver de studerende blandt andet via den såkaldte fremdriftsreform presset til at passe deres studier. De kan højst få SU i et vist antal år, og der er ikke plads til slinger og slendrian og sabbatår, siger hun og tilføjer: »Og så er det jo ikke ligefrem blevet billigere at finde et sted at bo som studerende. Derfor er der et større behov for den hjælp, man kan hente hjemme hos forældrene, og det betyder jo så også, at de unge studerende, der ikke har den mulighed, er bagud på point«.

Også Ann Lehmann Erichsen fraråder dyre forbrugslån til studerende, men for de unge, der ikke kan regne med den store hjælp hjemmefra, giver det god mening at tage et billigt, statsgaranteret studielån:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Selvfølgelig er det ikke smart at tage et hundedyrt kviklån, fordi man vil ud og rejse, men hold nu op med at få dårlig samvittighed over at tage et billigt statsgaranteret studielån, hvis pengene går til din uddannelse eller til indskuddet på en bolig. Så det handler om lånets type og formålet med det«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce