Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Stig Tøfting sigtet for værtshus-vold

Danmark

Den netop afgåede landsholdsspiller Stig Tøfting blev natten til søndag anholdt og sigtet for vold efter et værtshusslagsmål på cafe Ketchup i den indre by i København, oplyser TV2-Sporten.

Kriminalpolitiets centrale vagtleder i København vil ikke bekræfte oplysningen - men Ritzau erfarer, at fodboldspilleren ved 2-tiden kom i klammeri inde på cafeen med en anden person, der pådrog sig en skade ved det ene øjenbryn.

Herefter fik omkringstående i første omgang stoppet slagsmålet, der dog kort efter begyndte igen ude på gaden. En tredje prøvede at lægge sig imellem og fik et knytnæveslag i ansigtet.

Stig Tøfting blev anholdt og sigtet for vold, men nægter sig ifølge Ritzaus oplysninger skyldig. Han er nu løsladt igen.

Den temperamentsfulde fodboldspiller blev i september 1999 idømt 20 dages betinget fængsel for et slagsmål i Århus.

/ritzau/

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce