0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Thuleboere klager videre til Strasbourg

Højesteret afviste i går thuleboernes krav på det område, hvor den amerikanske base ligger. De svarer igen med at indklage staten for brud på menneskerettighederne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Frandsen Finn
Foto: Frandsen Finn

Thuleboernes advokat, Christian Harlang, retter på brillen, men er klar til at tage nok en omgang med sagen - denne gang ved menneskerets-domstolen. - Foto: Finn Frandsen

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Efter et sviende nederlag i Højesteret vil thuleboerne og deres advokat Christian Harlang nu indklage Danmark for brud på menneskerettighederne.

Højesteret stadfæstede i går landsrettens dom og afviste den nordgrønlandske befolknings krav om retten til at bo, færdes og drive jagt på det område, som den amerikanske base lægger beslag på.

Klage til menneskeretsdomstol
Den afgørelse vil thuleboerne ikke affinde sig med. De vil gå videre til Menneskeretsdomstolen i Strasbourg og indklage Danmark for at have krænket Den Europæiske Menneskeretskonventions bestemmelse om beskyttelse af ejendom.

»Jeg håber, at vi kan få fastslået, at man uberettiget og konventionsstridigt har inddraget thulebefolkningens boplads og omliggende jagt- og fangstterritorium. Og så håber jeg, at man vil fastslå nogle erstatninger, som er mere passende i forhold til, hvad befolkningen har været udsat for. Jeg tror, det vil give meget løftede øjenbryn i Strasbourg, at folk, der er tvangsflyttet fra deres hjem og erhvervsområde, bliver spist af med i gennemsnit 17.000 kroner per næse«, siger Christian Harlang.

Ekspropriation
Højesteret fastslår i dommen, at der var tale om ekspropriation, da den amerikanske base i 1951 blev anlagt på thuleboernes fangstområde.

Det var også ekspropriation, da staten i 1953 besluttede, at de skulle flytte fra den gamle boplads ved basen og bosætte sig ved den næste fjord - omkring 100 kilometer nordligere. Men ifølge dommen kunne ekspropriationerne gennemføres uden lovhjemmel, fordi grundlovens beskyttelse af ejendomsrettens ukrænkelighed dengang ikke gjaldt i Grønland.

»Det vil vi have prøvet ved Menneskeretsdomstolen - altså spørgsmålet om hvorvidt en befolkning, som er tvangsflyttet, kunne eksproprieres uden lovhjemmel«, siger Christian Harlang.

Grønlandsk skuffelse
I Grønland er der stor skuffelse over Højesterets dom. Uusaqqak Qujaukitsoq, der er formand for de 422 thuleboere i foreningen Hingitaq 53 (De Udstødte fra 1953), som stod bag retssagen mod staten, betegner udfaldet som det værst tænkelige:

»Vi er forfærdede og skuffede over dommen«, siger han.

Den grønlandske landsstyreformand, Hans Enoksen (Siumut), siger til Grønlands Radioavis, at han havde troet, at thuleboerne ville få medhold i deres krav. Han lover opbakning fra landsstyret til at gå videre ved Menneskeretsdomstolen.

»Det vil være en sag, som hele Grønland står bag«, siger Hans Enoksen.

Staten tilfreds
I København erklærer statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sig derimod tilfreds med, at sagen er afsluttet ved landets højeste ret:

»Der er med Højesterets dom sket en afklaring af de retlige konsekvenser, der i dag kan drages af de danske myndigheders handlemåde i 1953«, siger statsministeren i en pressemeddelelse.

'Ikke et oprindeligt folk'
Retslokalet var tætpakket med tilhørere, da Højesterets præsident Jacques Hermann på slaget tolv i går afsagde den enstemmige dom. De syv dommere giver staten medhold i, at thuleboerne ikke udgør et oprindeligt folk, sådan som det er defineret i en konvention fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO).

Højesteret peger på, at thuleboerne »i alt væsentligt deler de samme vilkår som det øvrige grønlandske folk og heller ikke på anden relevant måde adskiller sig fra dette«.

På den baggrund fastslår dommen, at thuleboerne ikke har selvstændige rettigheder efter ILO-konventionen. De falder ikke som gruppe ind under konventionens bestemmelser om, at oprindelige folk har krav på at få deres bo- og jagtområder tilbage, hvis de er blevet drevet væk.

Harlang afvist
Dommen afviser fuldstændigt Christian Harlangs påstande om, at forsvarsoverenskomsten mellem Danmark og USA om Grønland er ugyldig både folkeretligt og statsretligt, og at Thulebasen er ulovligt anlagt.

Thuleboerne havde krævet 235 millioner kroner i erstatning for tabte fangstrettigheder på baseområdet og en kvart million til hver af 77 personer, som var med, da tvangsflytningen fandt sted i 1953. Men de må samlet nøjes med de godt 1,7 millioner kroner, som Østre Landsret tilkendte dem i 1999, fastslår Højesteret.

Christian Harlang havde opstillet det trecifrede millionkrav for fangstretten på det store baseareal på grundlag af en erstatning på 200 kroner, som staten i 1940'erne udbetalte efter anlæggelsen af en mindre landingsbane ved Thule.

Højesteret skriver i dommen, at beregningsmåden er vilkårlig og ser bort fra en række forhold, som bør indgå i vurderingen.