Når Jonas, Rasmus og de andre fra Græshoppestuen fylder 3 år, skal de igennem en obligatorisk sprogtest i børnehaven, mener KL.
I dag er det kun de børn, som pædagogerne vurderer har sprogproblemer, der testes. Men danske forskere dokumenterede sidste år, at der er op til 2 års forskel på børns sproglige og sociale kompetencer, når de begynder i skole.
»Som det er i dag, taber vi alt for mange. Det er et kæmpestort problem. Vi skal investere tidligt, så vi kan redde de børn«, siger Anna Mee Allerslev (R), formand for KL’s børne- og kulturudvalg.
Derfor lancerer Kommunernes Landsforening i dag et nyt udspil til, hvordan social ulighed blandt børn kan mindskes. En sprogvurdering varer mellem 10 og 30 minutter, bliver udført af barnets daglige pædagog og typisk tager afsæt i, at barnet kigger på billeder og fortæller om, hvad det ser.
Forslaget skal hjælpe på, at der er kommuner, hvor hver fjerde ung ikke får en ungdomsuddannelse. Ifølge KL vil obligatoriske sprogtests koste cirka 11 millioner kroner om året.
Mere bureaukrati og mindre tid til børnene
Screeninger af alle 3-årige er »fornuftigt«, vurderer Dorthe Bleses, der er professor ved TrygFondens Børneforskningscenter under Aarhus Universitet.
»Vi må må se i øjnene, at der er en væsentlig del af børnene, hvis sproglige udvikling ikke understøttes tilstrækkeligt i børnehaven, fordi det er svært at finde de børn uden en test, og fordi ikke alle dagtilbud har fokus nok på at skabe rige læringsmiljøer. Børn, der starter i skolen med svage kompetencer, risikerer at falde længere og længere bagud i forhold til de andre«, siger hun. Men obligatoriske sprogtests er »ikke den rigtige vej at gå«, mener pædagogernes fagforening, Bupl.
»Det skaber bureaukrati og tager tid fra børnegruppen i det hele taget«, siger formand Elisa Bergmann.
Mere positivt stemt er børne- og socialminister Mai Mercado (K).
Tirsdag fremsætter hun et lovforslag i Folketinget, der tillader at sprogscreene børn allerede, når de er 2 år. Hun påpeger dog, at der tidligere har været obligatoriske sprogtests af 3-årige, som blev stoppet for at skåne institutionerne for for meget bureaukrati. Den enkelte kommune må godt selv screene alle 3-årige, hvis den vil.
»Men jeg tager alle gode input til mig og lytter både til KL og Bupl. At nogle børn er bagud, når de starter i skole, er ikke tilfredsstillende«, siger ministeren.
Dagens udspil fra KL rummer også en opfordring til alle kommuner om at bruge flere penge på dagtilbuddene og til regeringen om at »styrke pædagoguddannelsen«.
KL ønsker også, at en del af finanslovens ekstra penge til dagtilbud går til at udvikle personalets kompetencer. Mai Mercado har varslet et børneudspil til 580 millioner kroner.
